Hvad er ungdomsuddannelse: En kort guide

Når vi taler om ungdomsuddannelse, tænker mange straks på de klassiske gymnasiale retninger som STX, HHX eller HF. Men sandheden er, at vejen til en god uddannelse – og et godt job med en fornuftig løn – ikke nødvendigvis behøver at gå gennem de traditionelle spor. Især for os, der er ordblinde, kan det være en kæmpe fordel at tænke i alternativer, der passer bedre til vores styrker og interesser.

Ungdomsuddannelse handler nemlig om meget mere end bare karakterer og eksamensbeviser. Det handler om at finde en vej, hvor du kan udvikle dig, blive dygtig til noget, du brænder for, og få selvtillid til at tro på dine egne evner. For mange ordblinde kan det være en stor udfordring at følge med i de boglige fag, men det betyder ikke, at mulighederne stopper her. Tværtimod! Der findes masser af ungdomsuddannelser, hvor praktiske evner, kreativitet og samarbejde er i fokus – og hvor ordblindhed ikke står i vejen for succes.

Erhvervsuddannelserne (EUD) er et godt eksempel. Her får du mulighed for at lære gennem praksis, arbejde med hænderne og få erfaring direkte ude på arbejdsmarkedet. Mange håndværksfag, tekniske uddannelser og servicefag mangler dygtige folk – og her er der ofte gode muligheder for at tjene en god løn, også som ordblind. Samtidig er der masser af støtte og hjælpemidler til rådighed, så du kan få den hjælp, du har brug for undervejs.

Det vigtigste er at finde en uddannelse, der passer til dig og dine drømme. Måske drømmer du om at blive tømrer, Vagt (sikkerhedsvagt), elektriker, kok, mekaniker eller noget helt femte? Mulighederne er mange, og der er plads til alle – også os, der har kæmpet lidt ekstra med ordene.

Husk, at ordblindhed ikke definerer, hvad du kan opnå. Med den rette støtte, de rigtige hjælpemidler og et stærkt netværk kan du nå langt – både i uddannelse og arbejdsliv.

Så lad dig ikke begrænse af fordomme eller gamle forestillinger om, hvad en “rigtig” ungdomsuddannelse er. Din vej til succes kan sagtens være anderledes – og mindst lige så værdifuld!

Selvom du er ordblind!

Selvom du er ordblind, kan du sagtens tage en uddannelse! Ordblindhed betyder ikke, at du ikke kan lære nyt eller klare dig godt i skolen – det betyder bare, at du lærer på en anden måde. Der findes masser af hjælpemidler, støtte og forståelse på både ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, så du ikke står alene med dine udfordringer.

Mange ordblinde har stor succes med både erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser og videregående studier. Det handler om at finde den vej, der passer bedst til dig og dine interesser. Måske lærer du bedst gennem praksis, eller måske har du brug for ekstra tid til læseopgaver – det er helt okay! Det vigtigste er, at du tror på dig selv og tør tage springet.

Husk, at ordblindhed ikke definerer, hvem du er, eller hvad du kan opnå. Med vilje, støtte og de rette værktøjer kan du nå dine mål og få en uddannelse, du er stolt af. Du er ikke alene – og du kan mere, end du tror!

Hvad er ungdomsuddannelse: En kort guide

Da jeg selv stod i 9. klasse, troede jeg, at valget efter folkeskolen var én stor mur. Hvad er meningen med alle de bogstaver? STX, HHX, HTX, HF, EUD, EUX, FGU, STU. Jeg var ordblind, usikker og bange for at vælge forkert. I dag ved jeg, at ungdomsuddannelser er mange veje til voksne liv, arbejde og videre uddannelse. Og at man ikke er alene i det valg.

Her får du en jordnær gennemgang, som jeg ville ønske, jeg selv havde læst. Med konkrete forklaringer, tal og tips. Og et par råd til dig, der er ordblind, fra én der kender kampen indefra. 💪✨

Helt kort: hvad dækker ordet over?

Ungdomsuddannelse er et samlet navn for de uddannelser, der ligger lige efter 9. eller 10. klasse, og som er offentligt godkendte. De fleste starter som 16-19-årige, men der findes også tilbud op til 25 år.

• Niveau i dansk kvalifikationsramme: 3–5
• Formål: gøre dig klar til enten videregående uddannelse eller arbejde
• Frivilligt: ungdomsuddannelser er ikke obligatoriske, men de er den almindelige fortsættelse efter grundskolen

Man kan dele dem i to store spor: gymnasiale (studieforberedende) og erhvervsuddannelser (praktiske fag med skole og oplæring). Derudover findes særlige forløb for unge, der har brug for en anden vej.

Hvorfor findes de?

Fordi vi lærer på forskellige måder og har forskellige mål. Nogle elsker teori, andre trives bedst med hænderne i materialer, kunder og virkelige opgaver. Samtidig skal unge have mulighed for at:

• opbygge faglige kompetencer
• lære studievaner og samarbejde
• modnes personligt og få retning
• åbne døre til enten job eller videre studier

Gymnasiet giver bred, teoretisk viden og studiekompetence. Erhvervsuddannelser gør dig faglært og jobklar, og kan også åbne for videre uddannelse. EUX kombinerer endda begge dele.

De fire gymnasiale retninger

Der findes fire gymnasiale veje. De tre første varer typisk tre år. HF er toårig.

• STX: den almene studentereksamen med bredt fagudbud. God, hvis du er nysgerrig på sprog, samfund, naturvidenskab og gerne vil holde muligheder åbne.
• HHX: handel, økonomi, afsætning, sprog og virksomhedsforståelse. Mange videre læser på erhvervsakademi eller universitet inden for business, økonomi, marketing.
• HTX: teknologi, naturvidenskab, it og innovation. Her arbejder du ofte projektorienteret med virkelige problemstillinger.
• HF: to år med målrettede fagpakker. Populær, hvis du vil videre på erhvervsakademi eller professionsbachelor. Med supplerende fag kan HF også give adgang til universitet.

Adgang handler om prøverne i 9./10. klasse og konkrete krav, der varierer. Tjek altid den aktuelle vejledning på ug.dk.

Erhvervsuddannelser: skiftevis skole og oplæring

Erhvervsuddannelserne (EUD) henvender sig til dig, der vil lære et fag og trives med at løse konkrete opgaver, samarbejde med mestre, kolleger og kunder. Uddannelsen består af:

• Grundforløb: 1–2 korte forløb på skole, hvor du prøver fagretninger af og vælger dit fag
• Hovedforløb: oplæring i en virksomhed i kombination med skoleperioder
• Varighed: typisk 3½–4 år i alt

Mulige fagretninger spænder fra byggeri, el og industri til mad, landbrug, kontor, detail, social- og sundhed. Du ender som faglært og kan gå direkte i job.

EUX er en variant, hvor du også tager gymnasiale fag. Det giver dobbelt udbytte: svendebrev og studiekompetence.

Andre veje der også tæller

• FGU: Forberedende Grunduddannelse for unge, der ikke er klar til ordinær uddannelse. Indeholder både skole, praksis og personlig støtte. De gamle produktionsskoler er i dag integreret i FGU.
• STU: Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse til unge med betydelige funktionsnedsættelser eller særlige behov. Fokus er på personlige, sociale og praktiske kompetencer. Varer typisk 3 år og kræver visitation.
•  

Overblik på én side

Her er et samlet skema, du kan gemme:

Hvem vælger hvad lige nu?

Danmarks Statistik opgjorde i oktober 2024:

Det svarer omtrent til 57 procent på gymnasiet og 43 procent på erhvervsuddannelserne. Tallene svinger lidt fra år til år og mellem landsdele, men billedet er, at begge veje er stærke og anerkendte.

Hvad er forskellen fra folkeskole og fra universitet?

Folkeskolen er obligatorisk og bred. Ungdomsuddannelserne er næste trin, som du selv vælger, med et tydeligere mål:

• Gymnasiale: forbereder dig til at studere videre
• Erhvervsuddannelser: gør dig faglært, men holder også døren åben til videre uddannelse (især via EUX eller efteruddannelse)

Niveauet ligger over grundskolen, men under universitetsuddannelser og professionsbachelor. Tænk på ungdomsuddannelsen som broen, der forbinder det, du har lært, med det, du drømmer om.

Hvordan vælger man rigtigt?

Jeg plejer at foreslå, at du starter med tre cirkler: det du er god til, det du kan lide, og det arbejdsmarkedet efterspørger. Hvor de mødes, ligger gode muligheder.

Spørg dig selv:

• Hvilke fag gør mig nysgerrig?
• Vil jeg helst lære gennem bøger og projekter eller gennem værksted, butik, pleje og mødet med mennesker?
• Har jeg et mål om hurtigt i job eller vil jeg åbne flest mulige døre til videre studier?
• Hvad siger din mavefornemmelse, når du besøger en skole?

Praktiske forhold spiller også ind: transport, skoledage, økonomi under oplæring, klassemiljø.

Hjælp at hente: vejledning, brobygning og åbent hus

Du skal ikke knække koden alene. Der er systematisk hjælp:

• UU-vejledningen i din kommune tilbyder individuelle samtaler, forløb og opfølgning
• eVejledning og ug.dk har beskrivelser, videoer, adgangskrav og testværktøjer
• Introduktionskurser i 8. klasse giver et første indblik i ungdomsuddannelserne
• Brobygning i 9. og 10. klasse lader dig prøve fag, møde undervisere og mærke studiemiljøet
• Skolernes åbent hus, rundvisninger og samtaler med studievejledere og elevambassadører

Tip: Tag en ven eller forælder med til åbent hus. To sæt ører hører dobbelt.

Værktøjer der gør valget nemmere

• Interes­se- og karrieretest på ug.dk
• Jobskygning eller praktikdag i en virksomhed
• Samtaler med nuværende elever på den uddannelse, du overvejer
• Tjek gennemførelsesprocenter og jobmuligheder på skolens hjemmeside eller Danmarks Statistik
• Lav en mini-ugeplan for at se, hvordan skoledage og transport passer ind i dit liv

Opskriften på ansøgning og deadlines

Det meste foregår på Optagelse.dk.

• Søg inden 1. marts i 9./10. klasse
• Prioriter dine valg (1., 2., 3. prioritet)
• Vedhæft det, skolen beder om, og tjek krav
• Følg med i e-Boks for svar og eventuel optagelsesprøve eller samtale

Til erhvervsuddannelser kan der være flere åbningsvinduer i løbet af året, men en tidlig ansøgning er en fordel. Har du en praktikplads på hånden, så nævn det.

To realistiske ruter

• Asta, 16 år: Vælger EUD som tømrer. Hun starter på grundforløb, mærker hurtigt, at hun elsker at bygge. I hovedforløbet lander hun en oplæringsplads. Fire år senere står hun med svendebrev, fast job og lyst til at tage VE-efteruddannelse. Senere overvejer hun bygningskonstruktør.
• Malthe, 17 år: Vælger HHX. Han fordyber sig i afsætning og virksomhedsøkonomi, laver elevvirksomhed i 2.g og søger på finansøkonom. Tre år efter er han i praktik i en bank og læser videre til professionsbachelor.

Ordblind? Her er mine bedste erfaringer

Det kan være tungt at læse lange tekster og skrive stile, når bogstaverne ikke danser sammen, som de burde. Men der findes så meget hjælp i dag. Jeg bruger selv digitale værktøjer hver dag.

• Ansøg om SPS-støtte, når du er optaget. Det kan give it-hjælpemidler, tid til eksamen og en mentor
• Brug oplæsningsværktøjer: IntoWords, AppWriter eller indbyggede funktioner i Office/Google
• Tale-til-tekst er guld. Diktér dine noter, mails og opgaver
• Planlæg forkant-læsning. Få teksterne som PDF/Word, så oplæsning virker
• I gruppearbejde: tag ejerskab på roller, hvor du skinner. Præsentationer, idéudvikling, prototyper, video
• Aftal med dine lærere, hvordan du demonstrerer fagligt niveau uden at blive straffet for stavefejl

På erhvervsuddannelser oplever mange ordblinde, at praksis fylder mere, og at styrkerne træder frem. På gymnasiet findes også masser af strategier. Det vigtigste er at få hjælp tidligt og være åben med din klasse og dine undervisere. Det giver ro.

Hvad giver de adgang til bagefter?

• Gymnasiale eksamener giver studiekompetence til videregående uddannelser. Der kan være krav til bestemte fag på bestemte niveauer, så tjek adgangskortet på ug.dk
• EUD giver job som faglært. Du kan videreuddanne dig via EUX, eux-supplering, erhvervsakademi eller senere ingeniør/bygningskonstruktør m.m., afhængigt af dit fag og dine faglige niveauer
• HF kan udvides med supplering, så universitetet kommer i spil

Du låser dig ikke fast for livet. Mange bygger ovenpå. Veje kan kombineres.

Hvad med adgangskrav?

De ændrer sig lidt over tid, men grundreglen er:

• Du skal have aflagt folkeskolens prøver og være vurderet uddannelsesparat
• Der kan være karakterkrav i dansk og matematik for direkte optag
• Nogle søgere kommer ind via optagelsesprøver eller samtaler

Er du i tvivl, så ring til skolen. De vil gerne hjælpe.

Et kig ind i hverdagen på uddannelserne

• Gymnasiet: skema med fag, afleveringer, studieretningsprojekter, AT/teknologi/innovation alt efter retning. Gruppearbejde fylder meget, ligesom skriftlighed og metode
• EUD: projektuger, værkstedsfag, kundecases, sikkerhed, oplæring med mester og rigtige opgaver. Skemaet skifter mellem skole og virksomhed
• EUX: kombinerer begge kulturer. Tiden er presset, men du står stærkt bagefter

Begge steder møder du fester, fællesskab, nye venner og personer, der brænder for deres fag. Det sociale er en stor del af, at man holder fast.

Gode tjekpunkter før du vælger

• Besøg mindst to skoler
• Tal med en elev på linjen du overvejer
• Se skemaeksempler og fagbeskrivelser
• Tjek transporttid begge veje
• Spørg til støtte for ordblinde og SPS
• Undersøg praktikmuligheder i dit område, hvis du overvejer EUD
• Skriv dine tre vigtigste grunde til at vælge netop den uddannelse

Små forskelle der gør en stor forskel

• På HHX er sprog og økonomi tætte venner. Kan du lide at forstå virksomheder, er det et plus
• På HTX må du have lyst til at bygge og undersøge. Teknologi og naturfag er kerne
• På STX holder du mange døre åbne. Varierede fag og stærk almen dannelse
• På HF kan tempoet føles højere, fordi uddannelsen kun er to år. Til gengæld kommer du hurtigt videre
• På EUD skal du trives med ansvar ude i virkeligheden. Kundekontakt, kollegaer og kvalitet

Når valget driller

Hvis alt føles uoverskueligt, så bryd det ned:

1. Skriv tre ting, du gerne vil lære næste år
2. Marker med farver: grøn for lyst, gul for ok, rød for nej
3. Match grønne punkter med uddannelsernes profiler på ug.dk
4. Book en tid hos UU-vejlederen
5. Beslut næste lille skridt: åbent hus, brobygning, snak med skolen

Små skridt giver klarhed. Det gjorde de i hvert fald for mig. Jeg gik fra at være bange for bøger til at tale åbent om ordblindhed, bruge hjælpemidler og turde mere. Og ja, jeg har fejlet undervejs. Men jeg lærte at rette kursen.

En personlig note til dig, der er i tvivl

Du behøver ikke kunne se hele vejen. Det er nok at se den næste lygtepæl. Brug vejledningen. Brug din klasse. Brug dine forældre. Og brug de digitale værktøjer, der findes i dag. 🤖

Hvis du har lyst til at høre mere om, hvordan jeg som ordblind fandt fodfæste i uddannelse, foredrag og hverdag, så kig forbi Ordklar. Her deler jeg konkrete tips, små sejre og de bump, der også hører med. 🛠️📚

Og hey: dit valg siger ikke alt om dig. Det siger bare, hvor du starter. Resten former du selv, skridt for skridt.

Ofte stillede spørgsmål om ungdomsuddannelse

Ungdomsuddannelser kan være en afgørende fase i dit liv, hvor mange spørgsmål dukker op. Her er nogle af de mest almindelige spørgsmål og svar.

Hvad er ungdomsuddannelse?

Ungdomsuddannelse er uddannelser, der følger efter 9. eller 10. klasse, og som forbereder dig til arbejde eller videre studier.

Hvilke typer ungdomsuddannelser findes der?

Der er gymnasiale uddannelser (STX, HHX, HTX, HF) og erhvervsuddannelser (EUD, EUX) samt særlige forløb som FGU og STU.

Hvordan vælger jeg den rigtige ungdomsuddannelse?

Overvej hvad du er god til, hvad du interesserer dig for, og hvad der efterspørges på arbejdsmarkedet.

Er ungdomsuddannelse obligatorisk?

Nej, det er frivilligt, men det er den almindelige fort­sættelse efter grundskolen.

Kan jeg skifte retning, hvis jeg fortryder?

Ja, mange skifter retning undervejs, og der findes muligheder for at bygge ovenpå senere.

Hvordan kan ordblindhed påvirke mit valg?

Der er masser af hjælpemidler og støtte til ordblinde, så ordblindhed bør ikke begrænse dine valg.

Hvordan får jeg hjælp til at vælge uddannelse?

Brug UU-vejledning, brobygning og åbent hus-arrangementer til at få indsigt og vejledning.