Støtte kontaktperson: din vej til bedre assistance

Jeg husker stadig den første gang, jeg sagde højt, at jeg havde brug for hjælp. Ikke bare til at læse et brev eller få styr på e-Boks, men til at få hverdagen til at fungere. Det føltes sårbart. Men det åbnede døren til en støtte kontaktperson, som blev den hånd i ryggen, jeg manglede. Det gjorde ikke mig mindre stærk. Det gjorde mig mere modig.

For mig var det ikke kun bogstaverne, der drillede. Det var også struktur, myndighedsmail, møder og en følelse af at stå alene med det hele. En støtte kontaktperson kan være forskellen mellem at føle sig fanget og at få retning på sin hverdag.

Måske er det netop det, du går og overvejer lige nu.

Hvad er støttekontaktperson?

En støttekontaktperson er en person, som er ansat af kommunen til at støtte, vejlede og hjælpe borgere, der har brug for ekstra støtte i hverdagen. Det kan være børn, unge eller voksne, som på grund af sociale, psykiske eller fysiske udfordringer har svært ved at klare sig selv eller deltage i sociale fællesskaber. Formålet med en støttekontaktperson er at give dig en håndsrækning, så du kan få en bedre hverdag og mulighed for at udvikle dig – både personligt og socialt.

En støttekontaktperson kan hjælpe med mange forskellige ting, alt efter hvad du har brug for. Det kan for eksempel være at:

• Skabe struktur i din hverdag, så du får styr på aftaler, skole, arbejde eller fritidsaktiviteter.
• Være en støtte i svære situationer, hvor du føler dig ensom, usikker eller har det svært psykisk.
• Hjælpe dig med at skabe og vedligeholde sociale relationer, så du ikke føler dig udenfor.
• Følge dig til møder, lægebesøg eller andre vigtige aftaler, hvis du har brug for det.
• Give dig mod og motivation til at prøve nye ting og udfordre dig selv i trygge rammer.

En støttekontaktperson er ikke en ven i traditionel forstand, men en professionel, som er der for at støtte dig og hjælpe dig med at nå dine mål. Samarbejdet bygger på tillid og respekt, og det er vigtigt, at du føler dig tryg ved din støttekontaktperson. I mange tilfælde kan du selv være med til at vælge, hvem din støttekontaktperson skal være, så det er en person, du har god kemi med.

Støttekontaktpersoner arbejder ofte med mennesker, der har diagnoser som ADHD, autisme, angst, depression eller andre psykiske udfordringer. Men du behøver ikke have en diagnose for at få en støttekontaktperson – det vigtigste er, at du har brug for støtte til at få hverdagen til at fungere bedre.

For at få en støttekontaktperson skal du som regel kontakte din kommune og fortælle om dine udfordringer. Kommunen vurderer så, om du opfylder betingelserne for at få støtte, og sammen laver I en plan for, hvordan støtten skal foregå. Det kan være alt fra et par timer om ugen til mere intensiv støtte, alt efter dit behov.

Kort sagt: En støttekontaktperson kan være en kæmpe hjælp, hvis du har brug for støtte til at komme videre i livet, få mere selvtillid og blive en del af fællesskabet. Det handler om at få den støtte, du har brug for – på dine egne præmisser.

Hvad betyder støtte og kontakt i praksis?

En støtte kontaktperson er en fagperson, der hjælper dig med det, der fylder i hverdagen. Det kan være meget konkret støtte i hjemmet eller et fokus på at bygge relationer, komme ud af døren og få kontakt til de rigtige tilbud. Mange forbinder ordningen med udsatte voksne, men støtte kan også være relevant, hvis du kæmper med angst, ordblindhed, stress, ensomhed eller hvis du er på vej ind i uddannelse og føler, at alt det udenom fagene vælter.

I praksis handler det om to ting:

• Struktur og overblik: Hvad skal prioriteres i denne uge, og hvordan når du det i små skridt.
• Sammenhæng og brobygning: At få den rigtige kontakt til kommunen, lægen, jobcenteret, uddannelsesstedet eller efterskolen.

Nogle møder foregår hjemme hos dig, andre på biblioteket, en café eller på uddannelsen. Det vigtigste er, at det giver mening for dig, og at der er mål, der faktisk passer til dit liv.

Hvem kan få hjælp, og hvor henvender du dig?

Hvis du tænker, at en støtte kontaktperson kunne være noget for dig, så starter det typisk i kommunen. Ring til borgerservice, eller skriv til socialforvaltningen og bed om en samtale om støtte. Du kan også spørge din læge, en studievejleder, jobcentret eller en pårørende om at hjælpe med at tage kontakten.

Der findes forskellige ordninger, og det kan lyde lidt teknisk. Det behøver det ikke at være. Kommunen visiterer ud fra dit behov. Nogle har brug for socialpædagogisk støtte i hjemmet, andre for en støtte- og kontaktperson, der kommer mere opsøgende og hjælper med relationer og netværk. Hvis du er i uddannelse, kan du ofte få en mentor gennem SPS, hvor ordblindhed også kan give adgang til hjælpemidler og støtte.

Regler ændrer sig over tid, og kommuner kan gøre tingene lidt forskelligt. Spørg gerne efter skriftlig info på det, de anbefaler, så du kan læse det i ro og mag.

Kort overblik over lov og rammer

• Socialpædagogisk støtte i hverdagen hører typisk under Servicelovens § 85.
• Støtte- og kontaktperson for udsatte voksne ligger ofte under § 99.
• For studerende findes Specialpædagogisk Støtte, SPS, som søges gennem uddannelsesstedet.
• Forældre i særlige sager kan også have ret til støtteperson via kommunen.

Du skal ikke kunne paragrafferne udenad. Det er kommunens ansvar at finde den rigtige hylde. Men det hjælper at kende ordene, når du ringer og spørger.

Hvad kan I lave sammen?

De bedste forløb tager udgangspunkt i din hverdag. Her er eksempler på opgaver, jeg selv og andre har arbejdet med:

• Få styr på e-Boks, post og aftaler.
• Øve telefonopkald, skrive korte beskeder og få dem sendt afsted uden at gå i stå.
• Planlægge ugen på papir eller i kalender-apps med farver og påmindelser.
• Gå med til møder som bisidder, så du ikke står alene.
• Få kontakt til efterskole, STU eller EUD og holde tråden, når der er mange beskeder.
• Arbejde med læse- og skrivehjælpemidler, så de faktisk bliver brugt i hverdagen.
• Sortere i opgaver, sætte realistiske mål og skabe små sejre hver uge.

Små skridt tæller. En god uge kan være, at du får sendt to beskeder, mødt til tiden og sovet lidt bedre. Det er ikke småt. Det er fremskridt.

Særligt for ordblinde: når bogstaverne driller, men drømmene er store

Jeg er selv ordblind. Jeg ved, hvor tungt det kan føles at skulle læse lange breve eller skrive en ansøgning, når ordene ikke vil det, du vil. En støtte kontaktperson kan gøre en stor forskel her.

• Fælles læsning: I kan læse e-Boks sammen. Personen kan forklare indholdet og hjælpe dig med at notere, hvad der skal gøres.
• Hjælpemidler i brug: Masser af os har fået Apps og programmer, men ikke fået dem ind i rutinen. Sammen kan I øve AppWriter, IntoWords, CD-ORD, oplæsning i Microsoft 365 eller Google, og diktering på mobil og computer.
• AI som støtte: Jeg bruger dagligt AI til at få tekster oplæst, få forslag til formuleringer og tjekke, om min besked er til at forstå. Du kan fx:
  • Indtale din besked på telefonen og få den skrevet ud.
  • Lade en assistent foreslå tydelige sætninger.
  • Få resumé af lange tekster, så du ved, hvad du skal reagere på.
• Tryghed i processen: Nogle gange er det største problem ikke teknikken, men følelsen af skam. En støtte kontaktperson kan være den, der bliver ved, selv når du får lyst til at give op.

Vigtigt råd: del aldrig CPR, helbredsoplysninger eller andre følsomme data i åbne apps. Brug løsninger via uddannelsen, kommunen eller sikre tjenester, når det handler om personlige oplysninger.

Personkemi, tavshed og grænser

Et godt samarbejde bygger på, at du kan være tryg. Spørg gerne ind til:

• Tavshedspligt og samtykke. Hvem må personen tale med på dine vegne, og hvad kræver dit ja først.
• Mødefrekvens og varighed. Er det en time om ugen eller noget andet.
• Fleksibilitet. Kan I skrive korte beskeder mellem møderne, når der opstår noget akut.
• Skift af kontaktperson. Kemien betyder meget. Hvis det ikke fungerer, har du lov til at sige det.

Du bestemmer, hvad der deles. Og hvad tempoet skal være.

Små historier fra virkeligheden

• Maria, 23: Starter på EUD som ordblind. Hun får SPS-mentor på skolen og en støtte kontaktperson gennem kommunen til alt det udenom. De laver ugens plan hver mandag. Hun lærer at diktere opgaver og bruger oplæsning til fagtekster. Efter tre måneder møder hun til tiden og begynder at række hånden op i klassen. Hun siger, at forskellen er, at tingene ikke hober sig op mere.
• Jens, 42: Far til to, altid haft svært ved at læse. Han har undgået e-Boks i årevis. Sammen med støttepersonen sætter han oplæsning op på både mobil og PC. De får ryddet 180 ulæste beskeder. Jens laver standardtekster til svar, så han kan reagere hurtigt. Det giver ro derhjemme.
• Aisha, 19: Angst og ordblind. Hun kan ikke lide opkald. Støttepersonen ringer sammen med hende, øver korte scripts, og Aisha skriver stikord på mobilen. Efter noget tid begynder hun selv at ringe til lægen og skolen. Hendes stemme ryster stadig, men hun klarer det.
• Søren, 55: Har kæmpet med misbrug og boligproblemer. En SKP-medarbejder møder ham, hvor han er. De får kontakt til boligvejledning, tandlæge og gældsrådgivning. Små aftaler bliver holdt, fordi nogen følger op. Det er starten på et nyt kapitel.

Myter og fakta

• Myte: Det er kun for folk med misbrug eller hjemløshed.
  • Fakta: Støtte findes i flere former og kan tilpasses mange slags behov.
• Myte: Det er pinligt at bede om hjælp.
  • Fakta: At bede om hjælp er at tage ansvar. Det gør dig stærkere.
• Myte: Det hele er papirarbejde.
  • Fakta: Ja, der er papir. Men det vigtige er relationen og det, I gør sammen i hverdagen.
• Myte: Ordblinde kan kun få hjælp på skolen.
  • Fakta: SPS dækker uddannelse, men kommunen kan hjælpe med hjem og liv udenom.

Sammenlign dine muligheder

Navnene kan variere lidt fra kommune til kommune. Spørg efter noget, der passer til din hverdag, ikke bare en bestemt paragraf.

Sådan forbereder du den første samtale

Det hjælper at være konkret. Prøv denne lille tjekliste:

• Skriv tre ting, der er svære lige nu. Eksempel: e-Boks, at ringe til lægen, at møde til tiden.
• Skriv tre ting, du drømmer om. Eksempel: starte uddannelse, få mere ro, overskud i hverdagen.
• Få en bisidder med. En ven, en pårørende, en frivillig eller din sagsbehandler.
• Lav en liste over medicin, diagnoser og kontaktoplysninger på de fagpersoner, du allerede har.
• Tag din kalender med, så I kan lægge faste tider med det samme.
• Aftal små mål for de første to uger. Gerne noget, I kan fejre.

Det er helt okay at være nervøs. Det er helt okay at gentage sig selv. Du må gerne holde pauser.

Hvad gør du, hvis kommunen siger nej?

Der kan være afslag. Det gør ondt, men det er ikke enden på historien.

• Bed om en skriftlig begrundelse. Læs den sammen med en, du stoler på.
• Tjek klagefristen. Den er typisk en måned.
• Saml ekstra viden: lægeudtalelser, udtalelser fra skole eller jobcenter, dokumentation for de udfordringer du står i.
• Søg rådgivning hos en gratis retshjælp, en patientforening, ordblindeorganisationer eller en lokal socialrådgiver.
• Overvej om en anden ordning passer bedre. Nogle får hurtigere hjælp via SPS eller et forløb gennem jobcenteret, mens en ny ansøgning til kommunen forberedes.

Det vigtigste er, at du ikke står alene i det. Få nogen til at gå vejen med dig.

Samspil med dit netværk

Når en støtte kontaktperson bliver en del af hverdagen, kan det være rart at afklare rollerne med familie eller venner. Hvad hjælper de med, og hvad hjælper støttepersonen med. Det skaber mindre stress og færre misforståelser. Mange oplever, at relationen til familien bliver bedre, når en fagperson tager noget af presset.

På uddannelser og efterskoler kan en støtte kontaktperson samarbejde med lærere, studievejledere og SPS. Det giver færre huller i kommunikationen, og dit system med deadlines og hjælpemidler bliver mere stabilt.

Teknologi der giver dig mere ro

Her er en lille værktøjskasse, jeg selv bruger, og som mange af os har glæde af:

• Oplæsning: Microsoft Læs højt, Natural Reader, IntoWords, AppWriter og mobilens indbyggede oplæsning.
• Tale til tekst: Mobilens diktering, Google Docs stemmeskrivning, Microsoft diktering.
• Planlægning: Google Kalender eller Outlook med farvekoder og påmindelser. En fysisk ugeplan på køleskabet kan også noget.
• Opgaver og fokus: To-do lister i Notion, Todoist eller bare papirkort i en lille æske. Brug 25 minutters fokus ad gangen og hold pauser.
• AI-hjælp: Få lange mails opsummeret, skriv kladder på 3-5 korte sætninger ad gangen, og brug faste skabeloner til standardsvar.

Pro tip: lav en mappe i e-Boks med navnet Venter på handling. Flyt mails dertil, der kræver noget af dig, og gennemgå den mappe sammen med støttepersonen en gang om ugen.

Tegn på at du kan have glæde af en støtte kontaktperson

• Du har ulæste beskeder i e-Boks, og det vokser måned for måned.
• Du får ondt i maven ved tanken om at ringe til en myndighed.
• Aftaler glider, og det bliver svært at komme afsted.
• Du vil gerne i gang med uddannelse, men alt det praktiske spænder ben.
• Du føler dig alene med opgaver, som andre virker til at klare uden at tænke over det.
• Hjælpemidler er sat op, men bliver ikke brugt rigtigt.

Hvis du genkender bare to af punkterne, kan det være en god idé at tage en snak med kommunen eller din skole.

Start i morgen: tre små handlinger

• Skriv en mail til kommunen og bed om en samtale om støtte. En enkelt sætning er nok: Jeg vil gerne tale med en socialrådgiver om støtte i hverdagen.
• Ring til din læge eller studievejleder og bed om en kort udtalelse om dine udfordringer.
• Aftal med en ven, at I sammen rydder din e-Boks i 20 minutter og laver en liste med de tre vigtigste ting, du skal gøre i denne uge.

Små skridt giver momentum. Når du mærker fremgang, kommer energien.

Når støtte bliver et springbræt

En støtte kontaktperson løser ikke alt for dig. Det er ikke pointen. Pointen er, at du bliver i stand til at tage styring, mens nogen holder fast i trådene sammen med dig. For mig betød det, at jeg ikke bare lærte nye værktøjer, men at jeg turde bruge dem. Jeg gik fra at gemme mig til at række ud. Fra at lade brevene ligge til at få dem læst og svaret.

Jeg er ordblind og stolt af at være åben om det. Jeg har haft gode dage og lortedage. Men jeg har også set igen og igen, at den rigtige støtte kan skabe vækst og håb. Hvis du kan mærke, at du har brug for det, så ræk ud. Du fortjener hjælp, der passer til dig. Og du må gerne sige højt, hvad du har brug for. 💚

Hvis du arbejder med unge på en ordblindefterskole, underviser, er forælder eller selv er ordblind og i gang med uddannelse, så overvej at tage en snak om, hvordan støtte, hjælpemidler og AI kan hænge bedre sammen i hverdagen. Det gør en forskel, når alle trækker i samme retning. Og det starter ofte med en helt almindelig samtale og en åben kalender.

Ofte stillede spørgsmål om støtte kontaktperson

At have en støtte kontaktperson kan ændre dit liv ved at give struktur og retning. Her er nogle ofte stillede spørgsmål om, hvordan det fungerer.

Hvad er en støtte kontaktperson?

En fagprofessionel, der hjælper dig med praktiske og sociale udfordringer i hverdagen.

Hvordan får jeg en støtte kontaktperson?

Kontakt din kommune via borgerservice eller socialforvaltningen for at booke en samtale.

Hvem kan få en støtte kontaktperson?

Alle med behov for støtte, f.eks. ordblinde, personer med angst eller i overgang til uddannelse.

Hvilke opgaver kan en støtte kontaktperson hjælpe med?

Struktur, møder, læse- og skrivehjælpemidler, netværkskontakt og opgaveløsning.

Hvad hvis jeg ikke føler kemi med min støtte kontaktperson?

Tag det op, og anmod eventuelt om en ny kontaktperson. Det er vigtigt, at du føler dig tryg.

Kan jeg få støtte til teknologiske hjælpemidler?

Ja, din støtte kontaktperson kan vejlede dig i brugen af forskellige apps og programmer.

Hvad gør jeg, hvis kommunen siger nej til min ansøgning?

Bed om en skriftlig begrundelse og undersøg klagemuligheder med hjælp fra en rådgiver.

Kan en støtte kontaktperson hjælpe mig med e-Boks?

Ja, de kan hjælpe dig med at holde styr på post og digital kommunikation.

Hvordan kan AI hjælpe mig som ordblind?

AI kan oplæse tekster, foreslå formuleringer og give resuméer af dokumenter.

Er der forskellige typer af støtte afhængigt af behov?

Ja, det kan være socialpædagogisk støtte, SPS for studerende eller opsøgende hjælp.