Håndterer indlæringsvanskelighed i dag!

Nogle gange føles det, som om alle andre bare fanger tingene hurtigere i skolen. Man stirrer på tavlen, læser lektierne og sidder til endnu en times gruppearbejde, mens tankerne kører: “Hvorfor forstår jeg det ikke?” Hvis du har en indlæringsvanskelighed, kender du til den følelse. Mange går med den alene, men du skal vide: Du er langt fra den eneste.

Hvad er en indlæringsvanskelighed egentlig? Det kan være alt fra ordblindhed og opmærksomhedsforstyrrelser til talblindhed og sprogvanskeligheder. For mange ordblinde gælder det, at det især er læsning og skrivning, der er svært. For andre viser det sig som problemer med matematik eller koncentration. Men fælles for os alle er, at vi skal have tingene forklaret på vores egen måde og i vores eget tempo.

De første tegn – og hvad du kan gøre

Det kan være svært at opdage, om man faktisk har en indlæringsvanskelighed. Ofte gemmer man sig eller forsøger at skjule problemerne.

Typiske tegn:

• Opgaver tager meget længere tid
• Det er svært at følge med, selvom man virkelig prøver
• Man mister hurtigt koncentrationen
• Man får ofte hovedpine eller føler sig udmattet efter skoledagen

Hvis du kan genkende noget af det, kan det være en god idé at tage fat i en voksen. Fortæl dem, hvordan du har det. Nogle gange skal man igennem en udredning for at finde ud af, hvad der driller, men det kan være starten på den hjælp, der gør en kæmpe forskel.

At turde bede om hjælp – og få brugt sine rettigheder

Det største skridt er ofte at sige det højt:

“Jeg har brug for hjælp.”

Skolen har faktisk pligt til at hjælpe dig, når du har en indlæringsvanskelighed. Der findes mange rettigheder – fx ekstra tid til prøver, adgang til digitale hjælpemidler, eller mulighed for at få læst op.

Her er en kort oversigt over nogle rettigheder:

Men rettighederne kommer ikke altid automatisk. Derfor hjælper det at være insisterende – og gerne alliere sig med en voksen, der kan tale din sag.

Hjælpemidler – teknologien som din ven

Da jeg begyndte at bruge computeren aktivt til at få læst op, ændrede det ALT. Jeg gik fra at have ondt i maven hver gang dansk stod på skemaet, til rent faktisk at kunne følge med og forstå teksterne.

Her er nogle af de mest brugte hjælpemidler blandt ordblinde og elever med indlæringsvanskeligheder:

• Oplæsningsprogrammer (fx IntoWords, AppWriter, CD-ORD)
• Ordforslag
• Tale-til-tekst (du taler, computeren skriver)
• Notatapps med lydoptagelse
• Struktureringsværktøjer (To-do lister, visuelle skemaer)

Det kan godt føles grænseoverskridende at bruge computeren, hvis ingen andre gør det. Men min erfaring siger: De fleste opdager det ikke, og dem der gør, synes faktisk bare, det er sejt. Og det er det!

Alt det følelserne kan gøre

Indlæringsvanskeligheder handler ikke kun om bogstaver og tal. Det handler lige så meget om, hvad der sker inde i hovedet og hjertet.

Mange (mig selv inklusiv) kæmper med:

• Lavt selvværd
• Følelsen af at være “dummere end de andre”
• Frygt for at nogen opdager, man ikke kan det samme

Derfor har jeg et mantra: Du skal vide, at der kun er en, der er som dig. Dine styrker ligger ikke nødvendigvis i diktater eller i matematikprøver – måske er du en vild tegner, helt vild med fodbold eller altid der, hvor nogen trænger til et kram. Det er også værdifuldt i skolen.

Sådan kan forældre og lærere hjælpe

Forældre og lærere er nøglepersoner. Men de kan kun hjælpe, hvis de ved, hvad der sker.

Gode måder at støtte på:

• Lyt, før du løser: Nogle gange vil man bare høres, ikke fikses.
• Tal sammen om, hvilke løsninger der kan prøves.
• Vær opmærksom på mobning eller drillerier – og slå ned på det.
• Ros for indsatsen, ikke kun resultatet.

Skolen kan også sætte ind med:

• Mere tid til lektier og afleveringer
• Små, tydelige delmål i opgaver
• Flere pauser i løbet af dagen
• Mulighed for at arbejde mere praktisk eller visuelt

Oplevelser fra det virkelige liv

Jeg glemmer aldrig første gang, jeg turde sige højt til min lærer, at jeg ikke kunne læse teksten ligesom de andre. Hjertet galopperede, og jeg var sikker på, alle ville glo. I stedet så hun på mig og sagde: “Rasmus, det er modigt. Lad os finde ud af det sammen.”

Derfra begyndte jeg at få hjælp, og det blev startskuddet på, at jeg begyndte at stole mere på egne evner – også på de dage, hvor det føltes svært.

Det vigtigste jeg lærte? Det er okay at gå en omvej. Det kan godt være, man ikke altid finder den direkte vej, men man lærer noget andet undervejs. Og ligegyldigt hvor lang tid det tager, er man stadig på vej.

Gode råd, hvis du føler dig udenfor

• Sæt ord på, hvordan du har det – måske til en god ven, forælder eller lærer
• Sammenlign dig ikke for meget med andre (selvom det kan være svært)
• Søg fællesskaber, hvor du bliver anerkendt for det, du kan
• Husk, at hjælpen findes – selvom vejen dertil kan være bøvlet

Når du mister modet

Tag det fra én, der har prøvet det hele: Det går tit op og ned. Nogle dage tænker du, at “YES, verden er med mig!” Andre dage kan du næsten ikke overskue én opgave mere.

Men hver gang du bider dig igennem, får du lidt mere styrke. Og med tiden opdager du, at alt det, du har kæmpet med, faktisk giver dig superkræfter: Du lærer at løse problemer på nye måder. Du lærer at stå op for dig selv.

Og så har vi også fået nogle helt unikke værktøjer – ikke alle får adgang til de seje programmer og ekstra støtte. Brug det alt det, du kan!

Skema over mulige udfordringer og løsninger

Uddannelse og fremtiden

For mange er frygten for eksamen, karakterer eller uddannelsesvalg det tungeste. “Hvad nu hvis ingen vil have én på deres uddannelse?” “Hvad hvis jeg ikke kan leve op til kravene?”
Sandheden er, at der findes mange uddannelser og arbejdspladser, som gerne vil have lige præcis dig – og som ofte har ekstra støtte. Ordblindeefterskoler og specialskoler kan for nogle være et vendepunkt, fordi man pludselig ikke står alene, men har et fællesskab, der forstår.

Her er nogle muligheder, du kan tjekke op på, hvis du har brug for ekstra støtte:

• Ordblindeefterskoler (dygtige til digitale værktøjer og fællesskab)
• Unge- og voksenuddannelser med fokus på særlige behov
• Mentorordninger eller netværksgrupper for ordblinde og andre med vanskeligheder

Mine bedste tips som ordblind

Jeg har samlet nogle af de råd, jeg ville ønske, jeg selv havde fået fra start:

• Start tidligt med at bruge hjælpemidler – jo før, jo nemmere bliver det
• Del dine frustrationer og sejre med nogen – det tager presset væk
• Stol på, at der findes andre veje til læring
• Brug de ekstra muligheder og støtte, du er berettiget til
• Vær tålmodig med dig selv – det er ikke en konkurrence

Jo mere du ved om dine egne styrker og udfordringer, jo nemmere er det at finde din vej. Husk: Alt du lærer om dig selv, gør dig stærkere – ikke svagere. Lady Gaga siger: “I’m on the right track, baby. I was born this way.”

Hvad kan en psykolog giv dig i forhold til indlæringsvanskelighed

En psykolog kan spille en afgørende rolle, hvis du har en indlæringsvanskelighed – uanset om du er barn, ung eller voksen. Her får du et indblik i, hvordan en psykolog kan hjælpe dig, og hvorfor det kan være en kæmpe støtte på din rejse mod mere trivsel og bedre læring.

Forståelse og afklaring

Først og fremmest kan en psykolog hjælpe dig med at forstå, hvad din indlæringsvanskelighed egentlig handler om. Mange oplever frustration, usikkerhed eller måske endda skam, når de har svært ved at lære på samme måde som andre. Her kan en psykolog lave forskellige tests og samtaler, der afdækker, hvilke områder du har udfordringer med – fx læsning, skrivning, matematik eller opmærksomhed. Det kan give dig (og dine forældre eller lærere) en konkret forklaring på, hvorfor du oplever de vanskeligheder, du gør.

Rådgivning og vejledning

Når du har fået klarhed over din indlæringsvanskelighed, kan psykologen rådgive dig om, hvordan du bedst håndterer den i hverdagen. Det kan fx være:

• Strategier til læring: Psykologen kan hjælpe dig med at finde metoder, der passer til din måde at lære på. Måske har du brug for visuelle hjælpemidler, pauser eller særlige teknikker til at huske information.
• Støtte til selvværd: Mange med indlæringsvanskeligheder kæmper med lavt selvværd, fordi de føler sig “forkerte” eller mindre dygtige end andre. Her kan psykologen hjælpe dig med at se dine styrker og arbejde med din selvtillid.
• Samarbejde med skole og familie: Psykologen kan også være bindeled mellem dig, din familie og din skole. De kan hjælpe med at forklare lærere og forældre, hvad du har brug for, og hvordan de bedst kan støtte dig.

Håndtering af følelser og stress

Det kan være hårdt at have en indlæringsvanskelighed – både følelsesmæssigt og socialt. Måske oplever du stress, angst, tristhed eller føler dig udenfor i klassen. En psykolog kan give dig redskaber til at håndtere de svære følelser, så de ikke fylder for meget i din hverdag. Det kan fx være:

• Samtaleterapi: Her kan du tale om dine oplevelser, tanker og følelser i et trygt rum.
• Mindfulness og afspænding: Teknikker, der kan hjælpe dig med at finde ro og fokus, når det hele bliver for meget.
• Konkrete øvelser: Fx til at håndtere eksamensangst eller nervøsitet i sociale situationer.

Hjælp til at sætte mål og skabe motivation

En psykolog kan også hjælpe dig med at sætte realistiske mål for din læring og udvikling. Sammen kan I finde ud af, hvad du gerne vil opnå, og hvordan du bedst kommer derhen – trin for trin. Det kan give dig motivation og tro på, at du kan rykke dig, selvom det måske går lidt langsommere end for andre.

Viden om hjælpemidler og muligheder

Psykologen kan desuden vejlede dig om de hjælpemidler og støttemuligheder, der findes. Det kan være alt fra IT-hjælpemidler (fx oplæsningsprogrammer), ekstra tid til prøver, eller særlige undervisningstilbud. De kan også hjælpe dig med at søge om støtte, hvis du har brug for det.

Kort sagt: En psykolog kan give dig forståelse, støtte og konkrete redskaber, så du bedre kan håndtere din indlæringsvanskelighed – både fagligt, socialt og følelsesmæssigt. Du får hjælp til at finde dine styrker, tro på dig selv og skabe en hverdag, hvor du kan trives og udvikle dig. Det kan gøre en kæmpe forskel – både i skolen og i resten af livet!

Hvornår ser man om ens barn har indlæringsvanskeligheder?

Det kan være svært at vide præcis, hvornår man som forælder eller lærer skal begynde at bekymre sig om, hvorvidt et barn har indlæringsvanskeligheder. Børn udvikler sig i forskelligt tempo, og det er helt normalt, at nogle børn lærer at læse, skrive eller regne lidt senere end andre. Men der er alligevel nogle tegn og tidspunkter, hvor det kan være relevant at være ekstra opmærksom.

Tidlige tegn i børnehaven

Allerede i børnehaven kan man nogle gange se de første tegn på, at et barn har udfordringer med indlæring. Det kan fx være, at barnet:

• Har svært ved at lære rim og remser
• Ikke kan genkende bogstaver eller tal, selv efter gentagen øvelse
• Har problemer med at huske instruktioner eller følge flere trin ad gangen
• Har svært ved at udtale ord korrekt eller har et meget begrænset ordforråd
• Virker mere uopmærksom eller ukoncentreret end jævnaldrende

Disse tegn betyder ikke nødvendigvis, at barnet har en indlæringsvanskelighed, men de kan være værd at holde øje med – især hvis de varer ved over tid.

Når barnet starter i skole

Det er ofte, når barnet begynder i skole, at indlæringsvanskeligheder bliver mere tydelige. Skolen stiller større krav til, at barnet kan lære på bestemte måder, og her kan udfordringerne komme til udtryk. Typiske tegn kan være:

• Barnet har svært ved at lære bogstaver og lyde, og læsningen kommer ikke rigtigt i gang
• Det tager lang tid at lære at skrive sit eget navn eller andre enkle ord
• Barnet har problemer med at forstå simple regnestykker eller talforståelse
• Det virker som om, barnet hurtigt glemmer det, der lige er blevet gennemgået
• Barnet bliver let frustreret, trækker sig fra skolearbejdet eller mister lysten til at lære

Udviklingen over tid

Hvis vanskelighederne fortsætter, selvom barnet får ekstra støtte og øvelse, kan det være tegn på en egentlig indlæringsvanskelighed. Det er vigtigt at se på udviklingen over tid: Er der fremskridt, eller står barnet stille, selvom det prøver og får hjælp? Hvis barnet bliver ved med at kæmpe med de samme ting, kan det være en god idé at tage en snak med læreren eller skolens læsevejleder.

Sociale og følelsesmæssige tegn

Indlæringsvanskeligheder viser sig ikke kun i det faglige. Mange børn reagerer også følelsesmæssigt eller socialt, hvis de har svært ved at følge med. Det kan fx være:

• Barnet bliver meget ked af det, vredt eller frustreret over skolearbejdet
• Det trækker sig fra lege eller aktiviteter, hvor der skal læses eller skrives
• Barnet får lavt selvværd eller begynder at sige, at det “ikke er god nok”
• Der opstår konflikter med andre børn, fordi barnet føler sig anderledes

Hvornår skal man søge hjælp?

Hvis du som forælder eller lærer oplever, at barnet gennem længere tid har svært ved at følge med, og de almindelige pædagogiske tiltag ikke hjælper, er det en god idé at søge hjælp. Det kan fx være gennem skolens ressourceteam, en læsevejleder eller en PPR-psykolog (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning).

Jo tidligere man får sat ind, jo bedre muligheder har barnet for at få den rette støtte og udvikle strategier, der kan hjælpe. Det er vigtigt at huske, at indlæringsvanskeligheder ikke handler om intelligens eller vilje – men om, at barnet har brug for at lære på en anden måde.

Hvad kan du gøre som forælder?

• Vær nysgerrig og åben: Tal med dit barn om, hvordan det har det i skolen, og hvad der er svært.
• Samarbejd med skolen: Del dine observationer med læreren, og spørg ind til, hvordan barnet klarer sig i undervisningen.
• Søg viden og støtte: Der findes mange gode ressourcer og fagpersoner, der kan hjælpe med at afdække og støtte børn med indlæringsvanskeligheder.
• Giv barnet ros og opbakning: Fokuser på barnets styrker og fremskridt, også de små.

Kort opsummeret: Man kan ofte begynde at se tegn på indlæringsvanskeligheder allerede i børnehaven, men det bliver typisk tydeligere, når barnet starter i skole. Hvis vanskelighederne varer ved over tid, og barnet ikke rykker sig trods støtte, er det vigtigt at reagere og søge hjælp. Tidlig indsats og forståelse kan gøre en kæmpe forskel for barnets trivsel og læring!

Hvordan får du typisk diagnoser som indlæringsvanskeligheder?

Diagnoser som indlæringsvanskeligheder stilles typisk gennem en grundig udredning, hvor flere fagpersoner er involveret. Processen kan variere lidt fra kommune til kommune, men her er de typiske trin:

1. Observation og bekymring

Det starter ofte med, at en lærer, pædagog eller forælder lægger mærke til, at barnet har vedvarende svært ved bestemte områder i skolen – fx læsning, skrivning eller matematik. Måske lærer barnet ikke i samme tempo som jævnaldrende, eller det virker ekstra udfordret trods støtte.

2. Samtale og indledende støtte

Når der opstår bekymring, tager man typisk en samtale med barnet og forældrene. Skolen prøver ofte først at give ekstra støtte i undervisningen, fx gennem specialpædagogisk bistand, læsevejledning eller små hold.

3. Inddragelse af PPR

Hvis barnet fortsat har vanskeligheder, inddrages PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning). PPR består af psykologer, tale-hørekonsulenter og andre specialister, som kan hjælpe med at afdække barnets udfordringer.

4. Udredning og testning

PPR-psykologen laver en grundig udredning, som kan bestå af:

• Samtaler med barnet, forældre og lærere
• Observationer af barnet i klassen og i sociale situationer
• Testning af fx læsefærdigheder, hukommelse, opmærksomhed, sprog og matematiske evner

Testene sammenlignes med, hvad der er normalt for barnets alder, og man ser på, om der er et tydeligt mønster i vanskelighederne.

5. Vurdering og evt. diagnose

Når udredningen er færdig, vurderer PPR-psykologen, om barnet opfylder kriterierne for en specifik indlæringsvanskelighed – fx ordblindhed (dysleksi), talblindhed (dyskalkuli) eller generelle indlæringsvanskeligheder. Nogle gange gives der en egentlig diagnose, andre gange beskrives det blot som “udtalte indlæringsvanskeligheder”.

6. Tilbagemelding og handleplan

Resultaterne gennemgås med forældre og skole. Sammen lægger man en plan for, hvordan barnet bedst kan støttes fremover – fx gennem særlige undervisningsmetoder, hjælpemidler eller ekstra tid til prøver.

Kort sagt: Diagnoser som indlæringsvanskeligheder stilles gennem en grundig udredning, hvor både skole, forældre og PPR er involveret. Det handler om at få et klart billede af barnets styrker og udfordringer, så barnet kan få den rette støtte og de bedste muligheder for at lære og trives.