Hjernetræthed: tips til bedre mental sundhed
Langvarig træthed i hovedet er noget, rigtig mange ordblinde – og faktisk mange andre – kan nikke genkendende til. Når man føler sig drænet eller tung i hovedet efter en dag fyldt med indtryk, koncentration og skærmtid, kan det skyldes det, der kaldes hjernetræthed. Men hvad ligger der egentlig bag det begreb, og hvorfor rammer det nogen særligt hårdt?
Det er ikke kun dig Hvis du ofte føler, at hovedet føles “sløvt”, at det er svært at holde fokus, eller at du ganske enkelt ikke orker at tænke mere, så er du langt fra alene. Mange ordblinde beskriver hjernetræthed som én af de største udfordringer, fordi alt, hvad andre måske tager for givet – at læse, skrive, deltage i møder eller undervisning – kræver ekstra meget energi.
Noget så hverdagsagtigt som at læse en mail, forstå en besked fra kommunen eller følge med i en dansk time kan føles som at løbe et maraton, hvis hjernen allerede er brugt op. Det er ikke bare træthed, som kan “soves væk”. Det trækker dybe spor i både hverdagen og humøret, især når man ikke forstår, hvor denne særlige træthed kommer fra.
Hjernen bruger energi som en sportsvogn
Hjernetræthed er lidt “usynlig”, fordi man ikke kan se på folk, om de er mentalt udkørte. Men faktisk er hjernen et af kroppens energimæssigt mest krævende organer.
Her får du et hurtigt overblik:
Hjernen | Muskel |
|---|---|
Op til 20% af kroppens energi | Større energibehov ved fysisk aktivitet |
Bruger meget glukose (sukker) | Bruger primært fedt og kulhydrater under aktivitet |
Følsom over for søvn og pauser | Kan restituere med hvile |
Så selv hvis du bare “sidder stille”, arbejder din hjerne hårdt – især hvis det drejer sig om aktiviteter, du ikke er naturligt god til eller som kræver stor koncentration.
Ekstra energi for ordblinde
Når man kæmper med bogstaver, lyde, stavefejl og nye oplysninger, er hjernen næsten konstant på overarbejde. Her betyder det rigtig meget at tage højde for sin egen måde at tænke på og forstå, hvad der tapper ens energidepoter.
Her er nogle typiske situationer, hvor mange oplever hjernetræthed:
- Læse svære tekster
- Deltage i lange samtaler eller møder
- Tage noter under undervisning
- Prøve at forstå eller huske mange informationer på én gang
- Skifte mellem forskellige opgaver og fokusområder
For mig personligt har jeg helt fra skoletiden mærket, hvordan hjernen nærmest blev “lukket ned”, når det blev sidst på dagen. Jeg kunne have mareridt om diktat eller skulle lave fremlæggelser for klassen – det sendte energien helt i bund. Men jeg opdagede hurtigt, at det ikke kun var mig: Mange af mine venner med ordblindhed følte det samme.

Fysiske og psykiske årsager
Hjernetræthed kan forklares både fysisk og psykisk.
Fysiske årsager:
- Hjernen bruger mere energi ved vanskelige opgaver
- Dårlig nattesøvn eller mange opvågninger
- Manglende frisk luft eller for lidt pauser
Psykiske årsager:
- Bekymringer over ikke at “slå til”
- Nervøsitet op til eksamener og læseprøver
- Følelsen af at være “udenfor” eller ikke blive forstået
Når man er presset på flere fronter – fysisk såvel som psykisk – kan det forværre hjernetrætheden endnu mere.
Lyd og indtryk
Det kan også være overraskende, hvor meget baggrundsstøj, mange mennesker eller et rum fuld af lyde kan tære på energien. Jeg husker, hvordan larmen i et klasselokale kunne virke som en slags “støj-bombe” i hovedet, så alle forsøg på at læse eller forstå noget bare gik i stå.
Nogen reagerer også meget kraftigt på skiftende lys, fx skarpt lys fra et whiteboard eller skærmen, som gør hjernen endnu mere træt.
Hvorfor bliver man så udmattet?
Fordi hjernen hele tiden forsøger at sortere, tolke og forstå alt det, man byder den. Hos personer uden læse- eller skrivevanskeligheder kører “automatpiloten” ofte – de læser, skriver og lytter, uden at det koster meget energi.
Men for ordblinde er næsten hver eneste linje en ny opgave, der kræver total koncentration. Det svarer lidt til, at man hele tiden skal læse på et fremmed sprog og bagefter referere indholdet – det kan enhver blive træt af!
Hjerneudmattelse kan også opstå, når man prøver at skjule sine vanskeligheder, fx at skjule for andre, man er ordblind. Det kan give ekstra stress, og stress gør det endnu sværere at samle sig om små opgaver.
Praktiske eksempler på hverdagen Her kommer nogle konkrete situationer, hvor hjernetræthed tit melder sig:
- Skole eller arbejde, hvor man dagligt skal læse, skrive eller følge instruktioner
- Digitale platforme med mange beskeder, e-mails eller systemer, der tager tid at forstå
- Sociale arrangementer, hvor mange indtryk skal behandles på én gang
- Trætte øjne, anspændte skuldre og hovedpine som følger efter mental anstrengelse
Efter sådan en dag mærker mange, hvor svært det kan være at engagere sig i fritidsaktiviteter eller endda bare føre en samtale med familie og venner. Energien er brugt op.
Tegn på at hjernen er træt
Det er ret individuelt, hvordan hjernetræthed føles. Alligevel er der nogle signaler, man kan holde øje med:
- Svært ved at holde fokus, selv om man prøver
- Sproget “hakker”, man leder efter helt almindelige ord
- Sætninger bliver ufuldstændige eller rodede
- Man mister lysten til at deltage i samtaler eller aktiviteter
- Humøret svinger og man kan blive mere irritabel
- Kroppen føles tung, og øjnene bliver matte
Hvis du kan genkende flere af disse tegn, er det en god idé at snakke med nogen om det. Der findes mange gode strategier og hjælpemidler, der kan gøre hverdagen lettere.
Hjælpemidler der kan gøre en forskel
Det første, jeg fandt ud af, da jeg begyndte at bruge hjælpemidler som tekst-til-tale, var, hvor kæmpe en forskel det gjorde for min energi! Lige pludselig var det ikke kun mine øjne, der skulle “bære læsset” – nu kunne ørene også tage over.
Her er nogle ting, du kan prøve:
- Brug apps, som hjælper dig med at læse eller skrive hurtigere
- Tag flere – også korte – pauser
- Lav en plan for dagen, hvor du veksler mellem svære og lettere opgaver
- Hav et støjdæmpende headset klar, hvis du arbejder i åbne miljøer
- Undgå at presse dig selv til at være “på” hele tiden
En god ide er at tale med skolen, arbejdspladsen eller vennerne om, hvad der trætter dig, så du kan få den bedste støtte. Mange steder er der stor forståelse, især når folk lærer, hvor meget energi hjernen faktisk bruger, når man er ordblind.
Energikilder og drænere i hverdagen
Energikilder | Drænere |
|---|---|
Små pauser i frisk luft | Lange møder uden pauser |
Hjælpemidler (fx oplæsning) | Konstant skærmarbejde |
Skifte mellem opgaver | Samtidige mange indtryk |
Gode søvnvaner | Urolig eller kort søvn |
At sige fra | At presse sig for hårdt |
Ordene kan drille
Noget der kan gøre hjernetræthed ekstra frustrerende, er følelsen af, at man bruger så meget energi på noget, andre finder let. Og selvom det somme tider får én til at tænke “hvorfor kan jeg ikke bare?”, er det vigtigt at huske, at det ikke handler om dovenskab – den mentale træthed er ægte.
Derfor er det helt OK at sige det højt – både til sig selv og andre. Når man tør fortælle om hjernetræthed og hvad, der kan gøre hverdagen bedre, åbner det for mere forståelse og mulighed for at trække på andres erfaringer.
Når jeg holder foredrag om ordblindhed, oplever jeg ofte, hvor mange der nikker genkendende til netop hjernetrætheden. Det kan give både lettelse og håb, at vide man ikke står alene. For hjernen har brug for pauser og ro til at lade op – så den igen kan klare alle de ting, vi drømmer om.
Det er aldrig et svaghedstegn at mærke, man er mentalt brugt. Faktisk tværtimod – det viser, at man har kæmpet og givet sit bedste. Husk det, når du næste gang mærker hovedet er tungt: Du har ydet en stor indsats, og det er noget, du kan være stolt af!
Hvordan kan man forbygge træthed?
At forebygge træthed – især hjernetræthed – handler om at tage hånd om både krop og sind i hverdagen. Her får du en grundig gennemgang af, hvordan du kan arbejde med at forebygge træthed, så du får mere energi og overskud i din dag.
1. Prioritér din søvn
Søvn er fundamentet for både fysisk og mental energi. Sørg for at få nok søvn hver nat – de fleste voksne har brug for 7-9 timer. Gode søvnvaner kan være:
- Gå i seng og stå op på samme tid hver dag, også i weekenden.
- Skab en rolig aftenrutine, fx med dæmpet lys og afslappende aktiviteter.
- Undgå skærme og koffein et par timer før sengetid.
2. Hold pauser og planlæg din dag
Hjernetræthed opstår ofte, når vi presser os selv for hårdt uden pauser. Planlæg din dag, så du får små pauser indlagt – især hvis du arbejder eller studerer. Prøv fx:
- Pomodoro-teknikken (25 minutters arbejde, 5 minutters pause).
- Gå en kort tur, stræk kroppen eller lav vejrtrækningsøvelser i pauserne.
- Skift mellem forskellige opgaver, så du ikke kører træt i det samme.
3. Spis sundt og regelmæssigt
Din hjerne og krop har brug for brændstof. Spis varieret og undgå store udsving i blodsukkeret:
- Spis flere små måltider i løbet af dagen frem for få store.
- Vælg fuldkorn, grøntsager, frugt, magert kød og sunde fedtstoffer.
- Drik rigeligt med vand – selv mild dehydrering kan gøre dig træt.
4. Bevæg dig dagligt
Motion giver energi – også selvom det kan føles omvendt, når man er træt. Du behøver ikke løbe maraton:
- Gå en tur, cykl, dans eller lav let styrketræning.
- Find en aktivitet, du synes er sjov – så er det lettere at holde fast.
- Motion øger blodgennemstrømningen til hjernen og frigiver endorfiner, som giver velvære.
5. Lyt til din krop og sig fra
Det er vigtigt at mærke efter og respektere dine egne grænser. Hvis du ignorerer træthed, kan det føre til udmattelse eller stress:
- Sig nej til opgaver, hvis du kan mærke, du er overbelastet.
- Del dine bekymringer med andre – det kan lette presset.
- Husk, at det er okay at tage en pause eller bede om hjælp.
6. Skab struktur og overblik
For mange – især os med ordblindhed – kan uoverskuelige opgaver og rod skabe ekstra træthed. Struktur hjælper:
- Brug kalender, to-do-lister eller apps til at holde styr på dine opgaver.
- Del store opgaver op i mindre bidder.
- Sæt realistiske mål for, hvad du kan nå på en dag.
7. Undgå overstimulering
For meget larm, mange mennesker eller mange indtryk kan tappe hjernen for energi. Prøv at:
- Skab rolige omgivelser, når du skal koncentrere dig.
- Brug høretelefoner eller ørepropper, hvis du arbejder bedst i stilhed.
- Giv dig selv tid til at “lade op” efter sociale arrangementer.
8. Brug hjælpemidler og teknologi
Der findes mange smarte hjælpemidler, som kan gøre hverdagen lettere og mindske træthed – især for ordblinde:
- Brug oplæsnings- og staveprogrammer, så du ikke bruger unødvendig energi på at læse eller skrive.
- Prøv AI-værktøjer til at strukturere din dag eller tage noter.
- Find de apps og løsninger, der passer til dine behov.
9. Giv dig selv lov til at restituere
Nogle dage er bare hårdere end andre. Det er helt normalt! Giv dig selv lov til at slappe af og restituere, uden dårlig samvittighed:
- Tag en lur, hvis du har brug for det.
- Lav noget, der gør dig glad – fx lyt til musik, læs en bog eller se en god film.
- Husk, at restitution er en vigtig del af at forebygge træthed.
Kort opsummeret: At forebygge træthed handler om at tage små, sunde valg hver dag. Lyt til din krop, brug de hjælpemidler du har adgang til, og husk at det er helt okay at tage pauser og bede om hjælp. På den måde kan du skabe mere energi og overskud – både i hovedet og kroppen! 💪✨
Hvad er den bedste hjernepause for ordblinde?
Den bedste hjernepause for ordblinde handler om at give hjernen ro fra de aktiviteter, der kræver ekstra meget energi – især læsning, skrivning og koncentration. Som ordblind bruger man ofte flere ressourcer på opgaver, der involverer bogstaver og tekst, og derfor er det ekstra vigtigt at finde pauser, der virkelig lader hjernen op. Her får du en grundig gennemgang af, hvordan du kan tage de bedste hjernepauser som ordblind – og hvorfor de virker.
Hvorfor har ordblinde brug for særlige hjernepauser?
Når du er ordblind, arbejder hjernen ofte på højtryk for at afkode tekst, stave, skrive og forstå information. Det kan hurtigt føre til hjernetræthed, fordi du bruger flere mentale ressourcer end andre. Derfor er det vigtigt at tage pauser, hvor du ikke skal forholde dig til bogstaver, ord eller skrift – men i stedet giver hjernen mulighed for at slappe helt af og genoplade.
1. Bevægelse og frisk luft
En af de allerbedste hjernepauser er fysisk aktivitet – især hvis du kan komme udenfor. Når du bevæger dig, får hjernen et tiltrængt afbræk fra de sproglige opgaver, og du får samtidig ilt og energi til kroppen.
- Gå en tur i naturen eller rundt om huset.
- Stræk kroppen eller lav let motion.
- Cykling, dans eller leg med en bold kan også være gode pauser.
Bevægelse hjælper med at “nulstille” hjernen, så du vender tilbage med fornyet energi.
2. Musik og lydbøger
Musik kan være en fantastisk måde at koble af på, især hvis du vælger instrumental musik eller sange, du kender godt. For mange ordblinde kan lydbøger også være en pause – men vælg gerne noget, der ikke kræver koncentration eller analyse, fx en hyggelig historie eller en podcast om et emne, du interesserer dig for.
- Lyt til afslappende musik eller naturlyde.
- Sæt dig godt til rette og slap af med en lydbog eller podcast.
- Syng med eller dans, hvis du har lyst – det frigiver endorfiner!
3. Kreative pauser uden tekst
Kreative aktiviteter, hvor du ikke skal læse eller skrive, er perfekte hjernepauser for ordblinde. Det kan fx være:
- Tegne eller male – bare for sjov, ikke for resultatets skyld.
- Lave perler, modellervoks eller bygge med LEGO.
- Strikke, hækle eller lave andre håndarbejder.
Når du bruger hænderne og sanserne, får hjernen ro fra sprogarbejdet.
4. Mindfulness og vejrtrækning
Mindfulness og simple vejrtrækningsøvelser kan give hjernen en velfortjent pause. Det handler om at være til stede i nuet og give slip på tanker om opgaver og krav.
- Prøv en guidet meditation eller mindfulness-app.
- Sæt dig et roligt sted, luk øjnene og fokuser på din vejrtrækning.
- Tæl langsomt til fire, mens du trækker vejret ind, og til fire, mens du ånder ud.
Bare fem minutters ro kan gøre en stor forskel for dit energiniveau.
5. Sansepauser
Nogle gange har hjernen brug for at blive stimuleret på andre måder end gennem tekst og ord. Sansepauser kan fx være:
- At mærke en blød pude, en bold eller noget andet, du kan røre ved.
- At dufte til en kop te, blomster eller æteriske olier.
- At kigge ud ad vinduet og lade blikket hvile på noget grønt eller smukt.
Sansepauser hjælper med at “grounde” dig og give hjernen et velfortjent hvil.
6. Socialt samvær – uden krav
At være sammen med andre kan også være en god pause, hvis det ikke handler om at læse eller skrive. Det kan fx være:
- At snakke med en ven eller familiemedlem om løst og fast.
- At spille et spil, hvor der ikke er fokus på tekst.
- At lave mad sammen eller gå en tur.
Det sociale samvær kan give energi og glæde – og du får en pause fra de sproglige krav.
7. Skærmfri tid
Mange ordblinde bruger meget tid foran skærmen – både til skole, arbejde og fritid. Men skærme kan også gøre hjernen træt, især hvis du hele tiden skal læse eller skrive. Prøv derfor at tage pauser helt uden skærm:
- Kig ud i luften, lyt til musik eller lav noget med hænderne.
- Giv øjnene og hjernen ro fra det blå lys og de mange indtryk.
Sådan finder du din bedste hjernepause
Alle er forskellige, og det vigtigste er at finde de pauser, der virker for dig. Prøv dig frem med forskellige aktiviteter og mærk efter, hvad der giver dig mest ro og energi. Husk, at det ikke handler om at “præstere” i pausen – men om at lade op, så du kan vende tilbage til dine opgaver med fornyet overskud.
Mit bedste råd: Som ordblind har jeg selv oplevet, hvor stor forskel det gør at tage rigtige hjernepauser. For mig virker det bedst at komme ud og bevæge mig, lytte til musik eller lave noget kreativt med hænderne. Find din egen favorit – og husk, at pauser ikke er spild af tid, men en investering i din energi og trivsel! 💚