Hvad er en læsevejleder og dens rolle i skolen?

En god ven, da jeg gik i folkeskole, var læsevejleder. Jeg anede ikke, hvad det indebar dengang. Hvad laver sådan en egentlig? Hvorfor er det vigtigt, at der findes læsevejledere på skolen? Som ordblind har jeg i dag lært, hvor meget en læsevejleder faktisk kan betyde – ikke kun for dem, der kæmper med bogstaver, men for hele skolens måde at arbejde med læsning og sprog på.

Til dig, der er ordblind – eller forælder til et barn, der kæmper med læsning – kan det at møde en engageret læsevejleder give et kæmpe løft. Men rollen går langt ud over at hjælpe ordblinde. Lad mig dykke ned i, hvad en læsevejleder egentlig er, og hvordan de skaber forskel hver dag.

Hvem er læsevejlederen?

En læsevejleder er typisk en uddannet lærer, der har videreuddannet sig inden for dansk og læsning. Mange tager en særlig efteruddannelse som læsevejleder. Her lærer de både om læseudvikling, ordblindhed, didaktik og de nyeste metoder inden for læseundervisning. Nogle gange kaldes de også for “lærerens læseekspert”.

Men hvad vil det egentlig sige? Læsevejlederen er ikke bare endnu en lærer, der underviser i dansk. Nej, det er en ressourceperson, der hjælper både lærere og elever med at forstå, øve og styrke læsning – uanset hvilke udfordringer eller behov, der er i spil.

Hvad laver en læsevejleder?

Opgaverne er mange og skifter fra skole til skole. Her er nogle af de vigtigste ting, læsevejlederen tager sig af:

• Støtte til elever: Hjælper de elever, der har svært ved at læse, både én til én og i små grupper.
• Sparring med lærere: Giver gode råd, vejledning og inspiration til kollegaerne, så de kan styrke læseundervisningen i hele klassen.
• Undervisningsudvikling: Er med til at udvikle nyt materiale og metoder, så skolen hele tiden bliver bedre til at arbejde med læsning.
• Test og vurdering: Deltager i skolens læsetests og analyserer resultater for at spotte de elever, der har brug for ekstra støtte.
• Forældrearbejde: Taler ofte med forældre om, hvordan de kan støtte deres børns læseudvikling derhjemme.

Ofte fungerer læsevejlederen som bindeled mellem skole, hjem og PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), når det handler om børn, der har mere komplekse læseudfordringer, fx ordblindhed.

Læsevejlederens rolle i forhold til ordblindhed

Der kan være stor forskel på, hvordan læsevejlederen arbejder, alt efter om det er specialskole, almen skole eller efterskole. Men én ting går igen – de er nøglepersoner for ordblinde og andre med læsevanskeligheder.

Som ordblind kan man hurtigt føle sig udenfor, når tekster, bøger og lektier bunker sig op. Læsevejlederen kan hjælpe med at finde de rette værktøjer og strategier:

• It-hjælpemidler (fx oplæsningsapps)
• Buddyordninger (læsemakker)
• Alternative måder at løse opgaver på (diktat i stedet for skriftlig aflevering)

Det gør en kæmpe forskel, at læsevejlederen kender til de rigtige ansøgningsprocedurer og kan guide både elever og forældre i at søge om støtte, som fx adgang til Nota, specialpædagogisk støtte eller ekstra tid til prøver.

Eksempler på læsevejlederens opgaver

Her er en tabel, der viser nogle klassiske opgaver for læsevejlederen:

Man kan ogå støde på læsevejlederen, hvis der er tale om nationale test, hvor nogle elever skiller sig ud. Her arbejder de ofte tæt sammen med skolen ledelse, så der hurtigt kan laves støtteplaner.

Et laboratorium for læseglæde

Noget af det sejeste ved læsevejlederen er, hvordan de kan omdanne læsning fra noget tungt til noget levende. For man skal ikke undervurdere, hvor mange, der synes bøger er kedelige, svære eller ligegyldige! Læsevejlederen kan stable events på benene, fx højtlæsningscaféer, forfatterbesøg eller konkurrencer på tværs af klasser.

Når jeg taler med unge ordblinde, kan man nærmest mærke forskellen fra de steder, hvor en engageret læsevejleder har prøvet alt muligt for at gøre læsning sjovt.

Samarbejde gør forskellen

Et stærkt kendetegn ved en god læsevejleder er, at de har fingeren på pulsen. De arbejder tæt sammen med både dansklærere, skoleledelse, PPR og forældre.

• De deltager i teammøder, hvor de kommer med input om læsepædagogik
• De er ofte tovholder på skolernes indsats for at spotte elever med risiko for læsevanskeligheder.
• De hjælper med at planlægge læsestrategier på tværs af hele skolen.

Det kræver en særlig evne at kunne tilrettelægge støtte, så alle – både stærke og svage læsere – føler sig set. En skole, hvor læsevejlederen har en tydelig rolle, vil ofte have færre elever, der “falder igennem” fagligt.

Hvordan møder du læsevejlederen?

Hvis du som elev eller forælder synes, at læsningen driller, kan du faktisk selv tage fat i skolens læsevejleder. Ofte ved lærerne selv, hvornår man skal inddrage dem, men man må gerne spørge direkte.

Tit vil læsevejlederen tale med eleven, måske lave nogle små test og derfra gå i gang med støtte eller vejledning. Er der tale om mulige ordblindhed, er læsevejlederen den, der tager hul på processen omkring formel test.

Mit eget møde med en læsevejleder

Personligt fik jeg først rigtigt glæde af læsevejledere, da jeg gik på efterskole som ordblind. Her oplevede jeg, at de både var grove og bløde – de pressede på, men havde altid en tro på, at man kunne lære at læse eller i det mindste få gode strategier, uanset hvor langt bagud man følte sig.

De hjalp mig med it-værktøjer, læseplaner og at få søgt de rigtige hjælpepakker. Men det allervigtigste var deres evne til at se mig som menneske, ikke bare som “et læseprojekt”.

Fordi læsning er fælles

Mange tænker, at det med en læsevejleder kun handler om de elever, der har det svært. Men læsevejlederen arbejder for alle børn – fra dem, der mangler selvtillid, til dem, der elsker at kaste sig over tykke bøger.

Mange skoler sætter ind med generelle læseløft, så hele klassen kan lære mere om forskellige læseteknikker, finde nye genrer eller træne at diskutere tekster sammen.

Tabellen her viser et par almindelige temaer, hvor læsevejlederen kaster sig ind:

Vejen frem for læsning på skolen

Der er mere fokus end nogen sinde på at skabe gode læseoplevelser for alle børn. Det presser skolerne til at tænke smart og tværfagligt – og her er læsevejlederen en rigtig vigtig person. Med deres viden om både pædagogik og hverdagen for elever med læsevanskeligheder kan de pege på helt konkrete løsninger.

Hvis du er forælder, er dit barn måske allerede i kontakt med læsevejlederen, uden at du tænker over det. Og som elev kan du nemt møde læsevejlederen, hvis du skal have lidt ekstra hjælp eller inspiration til at læse bedre.

Nye tider med AI og hjælpemidler

Digitalisering og AI betyder, at læsevejlederens rolle hele tiden udvikler sig sammen med mulighederne for støtte. På mange skoler er de blevet eksperter i apps, programmer og smarte måder at bruge lydbøger og oplæsningsteknologi.

Eksempler på digitale hjælpemidler, læsevejlederen kan hjælpe med:

• Appwriter og IntoWords til oplæsning og stavehjælp
• Ordbogs-apps og digitale leksika
• E-bøger og lydbøger fra Nota eller eReolen GO!
• Brug af computerens dikteringsfunktion eller tale til tekst

Læsevejlederen kan hjælpe med at få disse værktøjer sat op, så de virker hver dag og ikke føles som endnu en barriere.

Ordbildet gør en forskel

På de bedste skoler arbejder læsevejlederen for, at alle får en god læsestart og kan følge med hele vejen. Det gælder også dem, der bliver tabt i svinget, eller aldrig har tænkt på sig selv som læsere.

For mig er læsevejlederen en helt central person at gå til. De ser ikke bare på resultatet af en test, men ser hele barnet eller den unge, og kan åbne for en masse muligheder, som måske kan ændre alt for en, der har følt sig udenfor.

Der er noget særligt ved at have nogen, der tror på, at alle kan finde deres egen vej ind i bøgernes verden. Og uden læsevejledere ville langt flere børn, unge – og voksne som mig – stå uden for døren til alt det, læsning kan give.

Hvilket læringsmetode er der til ordblinde ofte?

Når vi taler om læringsmetoder for ordblinde, er det vigtigt at huske, at der ikke findes én “rigtig” metode, som passer til alle. Ordblindhed er nemlig meget individuelt, og det, der virker for én, virker måske ikke for en anden. Men der er nogle gennemprøvede metoder og strategier, som ofte hjælper ordblinde med at lære og udvikle deres læse- og skrivefærdigheder. Her får du et grundigt overblik over de mest anvendte læringsmetoder for ordblinde:

1. Multisensorisk undervisning

Multisensorisk undervisning betyder, at man bruger flere sanser på én gang, når man lærer. Det kan fx være at se, høre, røre og sige ordene højt samtidig. Denne metode er særligt effektiv for ordblinde, fordi hjernen får flere “veje” til at forstå og huske informationen.

Eksempler på multisensoriske aktiviteter:

• Skrive bogstaver i sand eller på tavle, mens man siger lydene.
• Klappe stavelser eller bruge rytmer til at huske ord.
• Kombinere billeder, lyd og tekst i undervisningen.

2. Struktur og gentagelse

Ordblinde har ofte brug for mere struktur og gentagelse end andre elever. Det betyder, at undervisningen skal være tydelig, forudsigelig og systematisk opbygget.

Eksempler:

• Arbejde med faste rutiner og trin-for-trin instruktioner.
• Gentage øvelser og ord flere gange, indtil de sidder fast.
• Bruge skemaer, farvekoder og overskuelige planer.

3. Fonologisk træning

Fonologisk træning handler om at øve sig i at høre, skelne og arbejde med lydene i sproget. Mange ordblinde har svært ved at koble bogstaver og lyde, og derfor er denne træning central.

Eksempler:

• Lytteøvelser, hvor man finder første eller sidste lyd i et ord.
• Rim og remser.
• Øvelser med at “lytte sig frem” til ord.

4. IT-hjælpemidler og teknologi

Teknologi har åbnet mange døre for ordblinde! Der findes masser af apps og programmer, som kan støtte læsning og skrivning.

Populære hjælpemidler:

• Tale-til-tekst: Programmer, hvor man taler, og computeren skriver det ned.
• Tekst-til-tale: Programmer, der læser tekst op for én.
• Stavekontrol og ordforslag: Hjælper med at finde og rette stavefejl.
• Ordbøger og oversættelsesværktøjer: Gør det lettere at forstå svære ord.

5. Individuel undervisning og støtte

Mange ordblinde har glæde af ekstra støtte, fx fra en læsevejleder, speciallærer eller mentor. Den individuelle undervisning kan målrettes præcis de områder, hvor eleven har størst udfordringer.

6. Fokus på styrker og selvtillid

Det er vigtigt at huske, at ordblindhed ikke handler om intelligens! Mange ordblinde har stærke kreative, visuelle eller praktiske evner. En god læringsmetode tager derfor også højde for at styrke selvtilliden og fremhæve de områder, hvor eleven er stærk.

7. Brug af konkrete materialer og visuelle hjælpemidler

Ordblinde lærer ofte bedre, når de kan “se” og “røre” ved det, de arbejder med. Det kan være:

• Billedkort og plakater.
• Farvekodede bøger og materialer.
• Modeller og konkrete genstande.

Kort opsummering: De mest brugte læringsmetoder for ordblinde er multisensorisk undervisning, struktur og gentagelse, fonologisk træning, brug af IT-hjælpemidler, individuel støtte, fokus på styrker og brug af konkrete materialer. Det vigtigste er at finde en metode, der passer til den enkelte – og at huske, at ordblindhed ikke er en hindring for at lære, men blot kræver nogle andre veje til målet!

Hvad hvis man har skriftsprogsvanskeligheder?

Hvis man har skriftsprogsvanskeligheder, betyder det, at man har udfordringer med at læse, skrive eller forstå skriftligt sprog. Det kan skyldes mange forskellige ting – for eksempel ordblindhed (dysleksi), men også andre sproglige eller kognitive vanskeligheder. Uanset årsagen kan skriftsprogsvanskeligheder påvirke både skolegang, uddannelse og hverdagsliv. Men heldigvis findes der mange måder at få støtte og hjælp på!

Hvad dækker skriftsprogsvanskeligheder over?

Skriftsprogsvanskeligheder kan vise sig på flere måder:

• Langsom eller upræcis læsning
• Problemer med stavning og skrivning
• Svært ved at forstå det, man læser
• Udfordringer med at udtrykke sig skriftligt

Nogle oplever kun problemer med læsning, andre med skrivning – og mange har udfordringer med begge dele.

Hvad gør man i grundskolen?

Når man har skriftsprogsvanskeligheder eller er ordblind i grundskolen, er det vigtigt, at både eleven, forældre og lærere arbejder sammen for at skabe de bedste rammer for læring og trivsel. Grundskolen har nemlig et særligt ansvar for at opdage, støtte og hjælpe elever med læse- og skrivevanskeligheder – og der findes heldigvis mange muligheder for støtte og hjælp.

Her får du et grundigt overblik over, hvad man gør i grundskolen, hvis en elev har skriftsprogsvanskeligheder eller ordblindhed:

1. Tidlig opsporing og udredning

Allerede i de første skoleår arbejder lærerne på at opdage, om en elev har svært ved at lære at læse og skrive. Det sker gennem:

• Screeninger og test: Skolen laver læsetest og staveprøver for at finde ud af, hvem der har brug for ekstra støtte.
• Observation: Lærerne holder øje med, om en elev kæmper mere end forventet med bogstaver, lyde og ord.

Hvis der er mistanke om skriftsprogsvanskeligheder, kan skolen sætte en udredning i gang, ofte med hjælp fra en læsevejleder eller speciallærer.

2. Samarbejde med forældre

Forældrene spiller en vigtig rolle! Skolen informerer forældrene, hvis de ser tegn på vanskeligheder, og sammen lægger de en plan for, hvordan barnet bedst kan støttes – både hjemme og i skolen.

3. Specialpædagogisk støtte og undervisning

Når en elev er udredt og har fået konstateret skriftsprogsvanskeligheder eller ordblindhed, kan skolen tilbyde forskellige former for støtte:

• Specialundervisning: Eleven får ekstra undervisning i små grupper eller én-til-én med en speciallærer.
• Læsevejleder: En læsevejleder kan hjælpe med at tilrettelægge undervisningen, så den passer til elevens behov.
• Individuelle læringsplaner: Der laves ofte en plan med mål og strategier, der passer til den enkelte elev.

4. Brug af IT-hjælpemidler

Teknologi spiller en stor rolle i grundskolen i dag, især for elever med skriftsprogsvanskeligheder:

• Tekst-til-tale: Programmer, der læser tekst op for eleven.
• Tale-til-tekst: Eleven kan tale, og computeren skriver det ned.
• Stavekontrol og ordforslag: Hjælper med at skrive og rette tekster.
• Apps og digitale læringsplatforme: Mange skoler bruger apps, der gør det sjovere og lettere at øve læsning og stavning.

Skolen hjælper med at søge om de nødvendige hjælpemidler, og eleven lærer at bruge dem i undervisningen.

5. Differentieret undervisning

Lærerne tilpasser undervisningen, så alle kan være med – også dem med skriftsprogsvanskeligheder. Det kan fx være:

• At give ekstra tid til opgaver og prøver.
• At bruge flere billeder, lyd og konkrete materialer i undervisningen.
• At lade eleven vise sin viden på andre måder end skriftligt, fx mundtligt eller med tegninger.

6. Fokus på trivsel og selvtillid

Det er vigtigt, at eleven ikke føler sig “forkert” eller dum, fordi læsning og skrivning er svært. Skolen arbejder derfor også med:

• At styrke elevens selvtillid og motivation.
• At skabe et trygt og inkluderende klassemiljø.
• At tale åbent om, at vi alle lærer forskelligt.

7. Samarbejde med PPR og eksterne eksperter

Hvis der er brug for ekstra støtte, kan skolen samarbejde med PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) eller andre eksperter. De kan hjælpe med yderligere udredning, rådgivning og forslag til undervisning.

8. Overgang til videre skolegang

Når eleven skal videre til fx udskoling eller ungdomsuddannelse, sørger skolen for at lave en god overlevering, så de nye lærere kender til elevens behov og de hjælpemidler, der virker.

Kort opsummering: I grundskolen arbejder man målrettet på at opdage og støtte elever med skriftsprogsvanskeligheder eller ordblindhed. Det sker gennem tidlig opsporing, samarbejde med forældre, specialundervisning, brug af IT-hjælpemidler, differentieret undervisning og fokus på trivsel. Målet er, at alle elever – uanset udfordringer – får de bedste muligheder for at lære og trives!