Hvornår er det mobning, og hvordan stopper man det?

Mobning fylder desværre alt for meget i mange børns skoletid. Jeg husker selv, hvordan små kommentarer kunne føles store, og hvor forvirrende det var at navigere i fællesskabet, når man ovenikøbet var ordblind. Det er ikke altid let at sætte fingeren på, hvornår noget er drilleri og hvornår det slår over i mobning. Den følelse har mange børn og voksne garanteret været i.

Hvornår går det fra skub og sjov til mobning? Og hvordan føles det, når man står midt i det, måske som en af dem, der har det sværest i forvejen?

Hvad er mobning egentlig?

Mobning kan se ud på mange måder. Det kan være åbent eller skjult. Fælles for det hele er følelsen: en nagende uro, forlegenhed eller måske ligefrem frygt. Men mobning er ikke bare “drilleri” eller et engangstilfælde.

Mobning er:

• Gentagne negative handlinger
• Rettet mod én eller flere personer
• Udført af en eller flere andre, ofte med et ønske om at udstille, såre eller udelukke

Forskellen på drilleri og mobning

Det kan være en udfordring at kende forskel:

Drilleri kan være groft, men hvis begge parter griner, og ingen føler sig udenfor, er det ofte harmløst. Går det derimod over grænsen, føles utrygt eller bliver ved over længere tid, peger pilen på mobning.

Hvorfor opstår mobning?

Mobning handler sjældent kun om enkeltpersoner, men ofte om fællesskabets dynamik. Nogle gange skyldes det usikkerhed, misundelse eller et dårligt miljø i klassen, hvor det er nemmere at rette opmærksomheden mod én, der er “anderledes” – som f.eks. at have svært ved at læse, bruge hjælpemidler eller få ekstra støtte.

Mine egne oplevelser som ordblind har vist mig, hvor lidt der egentlig skal til, før man falder udenfor. Små kommentarer, som “kan du ikke læse det?” eller fnis bag skærmen, kan udvikle sig til noget, der gør skolegangen svær. Derfor er det vigtigt altid at lytte og aldrig ignorere, når nogen siger fra.

Tegn på mobning

Det kan være svært at fortælle de voksne, når man føler sig mobbet. Derfor er det tit de små tegn, voksne skal holde øje med:

• Barnet vil ikke i skole
• Ændret opførsel, fx tavshed eller vrede
• Trækker sig fra venner
• Dårligere trivsel og lavt selvværd

Der er også mere tydelige tegn – som sårende beskeder på sociale medier, at blive valgt fra til gruppearbejde eller grinet af, når man prøver at svare på noget i klassen.

Hvordan håndterer vi det så, når vi ser eller oplever mobning? Det kræver ofte mod at sige fra, men det hjælper. Og små ændringer kan gøre en stor forskel.

Ekstra svært for børn med særlige behov

Jeg ved, hvor nervøs man kan være, når det hele går hurtigt i klassen, teksterne er svære, og man bare ikke helt er som de andre. Børn, der bruger IT-hjælpemidler eller får hjælp af en støtteperson, kan lettere blive udpeget som “dem der ikke kan”, hvilket kan udløse eksklusion. Det gør det endnu mere vigtigt, at både lærere og klassekammerater får talt åbent om forskelligheder og styrker.

Hvordan snakker man om mobning?

Tonen i samtalen har meget at sige. At stille åbne spørgsmål og lytte nysgerrigt – uden at dømme – skaber tryghed. Her er nogle spørgsmål, voksne og forældre kan bruge:

• Hvordan har din dag været?
• Er der nogen, du leger meget med? Eller nogen, du ikke leger med?
• Er der noget i skolen, du bliver ked af?
• Hører eller ser du nogen blive drillet?

Vær opmærksom på, hvordan samtalen forløber. Ofte tager det tid, før barnet åbner op.

Involver hele klassen

Mobning skal ikke løses alene af den, der bliver ramt, eller af lærere bag lukkede døre. Det er klassen, der sammen kan ændre kulturen. Oplevelsen skal deles, så man gør plads til forskellighed og styrker det sociale sammenhold.

Det kan fx ske ved:

• Klassens time, hvor alle kan komme til orde
• Gruppearbejde, der bryder vante mønstre
• Fælles projekter og lege, der styrker fællesskabet
• At vende mobning og forskellighed som temaer – hvordan føles det at stå udenfor?

Når voksne opdager mobning

Det er altafgørende at reagere. Hvis man ignorerer problemet, forsvinder det ikke.

Voksne skal:

• Tro på det, barnet fortæller
• Handle hurtigt og tydeligt
• Ikke udspørge ofret gentagne gange, men skabe tryghed
• Involvere forældre og ledelse, hvis det er nødvendigt

Digital mobning – usynlig men farlig

En ny slags mobning er kommet til: det, der sker online. Smartphones og sociale medier gør det sværere at gemme sig, når mobningen fortsætter udenfor skoletiden. Her er reglerne for, hvornår noget er mobning, de samme: det gentagne, det ubehagelige og det, der får nogen til at føle sig ekskluderet eller bange.

Det kan fx være:

• Sårende beskeder på Messenger, TikTok eller Snapchat
• Falske profiler, der udstiller nogen
• At blive frosset ud af fællesskaber eller samtaler

Det er ofte endnu sværere for voksne at opdage digital mobning, men børnene mærker det tydeligt.

Mine råd til at håndtere digital mobning

• Gem beskeder eller screenshots som dokumentation
• Fortæl det til en voksen, du stoler på – du skal ikke klare det alene
• Sociale platforme tilbyder mulighed for at blokere og anmelde brugere

Det kan føles pinligt, men det er aldrig dit eget ansvar, hvis du bliver mobbet.

Det betyder meget at stå sammen

Når nogen bliver mobbet, er det ikke kun det enkelte barns kamp – det er hele klassens udfordring. Mine egne bedste oplevelser fra skoletiden kom, når vi sammen fandt styrken til at sige fra, bakke hinanden op og gøre det okay at være sig selv, også når man som jeg var lidt mere udfordret på stavning og læsning.

Her er nogle ting, der kan gøre forskel i hverdagen:

• Anerkend hinandens styrker, også de mindre åbenlyse
• Stil dig ved siden af dem, der står alene i frikvarteret
• Tal åbent om sårbarhed og accept
• Fejr egne og andres små sejre

Tabeller, oversigter og lister gør det nemmere

Nogle børn oplever, at det hjælper at få struktur og overskuelighed ind i hverdagen. Her kan en oversigt være guld værd – også når det handler om at tale om, hvordan man har det, og hvordan man kan sige fra overfor mobning.

Eksempel på en “uge-oversigt” over trivslen

Sådan et skema kan hjælpe både elever, lærere og forældre med at tale om, hvordan dagene opleves. Pludselig bliver det klart, om der er et mønster, der bør gøres noget ved.

Gode råd til ordblinde og andre, der føler sig udenfor

Når du har svært ved noget, andre synes er let, er du let at pege på. Men du har ret til at være med! Der er mange, der tror, at “lidt drilleri” hører til, men det passer ikke. Hold fast og bed om hjælp, hvis det føles forkert – uanset om det gælder skole, klub eller sociale medier.

Prøv at huske:

• Du er ikke alene – mange føler det samme, også selvom det ikke altid bliver sagt højt
• At bruge hjælpemidler eller få støtte skal ikke bruges imod dig
• Du må forvente, at voksne reagerer, hvis du siger det højt

Tag fat i en lærer, AKT-vejleder, dine forældre eller nogen, du stoler på. Det er okay at sige fra – også selvom det kan være svært.

Der findes masser af stærke børn og unge, der har klaret sig gennem mobning. Nogen har sat ord på det, andre har bare kæmpet sig igennem. Del dine tanker, så du ikke står alene – og vær den, der siger fra, hvis du opdager mobning omkring dig. Sammen kan vi skabe et tryggere skoleliv for alle, uanset om man har svært ved at stave, læse – eller bare er lidt anderledes.

Hvad kan du gøre som forældre vdr mobning?

Som forælder kan det føles både frustrerende og magtesløst, hvis du oplever, at dit barn bliver mobbet i skolen. Men du har faktisk mange muligheder for at hjælpe – både dit eget barn og for at påvirke skolens håndtering af mobning. Her får du en grundig guide til, hvad du kan gøre som forælder, hvis du har mistanke om eller ved, at dit barn bliver mobbet.

1. Lyt og tag dit barn alvorligt

Det vigtigste første skridt er at lytte til dit barn. Skab et trygt rum, hvor dit barn kan fortælle om sine oplevelser uden at føle skyld eller skam. Stil åbne spørgsmål, fx:

• “Hvordan har du det i skolen?”
• “Er der nogen, der driller eller gør dig ked af det?”
• “Er der noget, du gerne vil fortælle mig?”

Undgå at afbryde eller komme med hurtige løsninger. Bekræft dit barns følelser og vis, at du tager situationen alvorligt. Mange børn er bange for, at det bliver værre, hvis de fortæller om mobning, så det er vigtigt, at du viser forståelse og støtte.

2. Saml information og dokumentér

Få så mange detaljer som muligt om, hvad der sker:

• Hvem er involveret?
• Hvor og hvornår foregår det?
• Hvordan oplever dit barn situationen?

Skriv episoderne ned, så du har dokumentation, hvis du skal tage sagen videre til skolen.

3. Kontakt skolen – og hold fast

Når du har talt med dit barn, bør du kontakte skolen. Start med klasselæreren eller kontaktlæreren, og fortæl om din bekymring. Bed om et møde, hvor I kan tale om situationen og lægge en plan for, hvordan skolen vil håndtere mobningen.

Ifølge den danske lovgivning (Bekendtgørelse om mobning) har skolen pligt til at gribe ind, hvis der er mistanke om mobning. Skolen skal udarbejde en handleplan, og du har ret til at blive inddraget.

Vær vedholdende, hvis du ikke oplever, at skolen tager det alvorligt. Du kan tage kontakt til skolelederen eller skolens bestyrelse, hvis det er nødvendigt.

4. Støt dit barn i hverdagen

Mobning kan gå hårdt ud over dit barns selvværd. Hjælp dit barn med at holde fast i sine styrker og interesser. Ros dit barn for det, han eller hun gør godt, og mind om, at mobning aldrig er barnets skyld.

Overvej, om dit barn har brug for ekstra støtte – fx fra en skolepsykolog, AKT-lærer (Adfærd, Kontakt, Trivsel) eller en ordblindementor, hvis dit barn er ordblind.

5. Skab netværk og fællesskab

Mobning trives ofte, hvor der er svage fællesskaber. Tal med andre forældre og samarbejd om at styrke klassens sociale liv – fx ved at arrangere legeaftaler, klassefester eller fælles aktiviteter. Jo bedre børnene kender hinanden, jo sværere er det for mobning at få fodfæste.

6. Lær dit barn at sige fra

Træn med dit barn, hvordan man kan sige fra på en tryg måde. Det kan være svært, hvis man føler sig udenfor, men det kan styrke barnets selvtillid at øve sig i at sige:

• “Stop, jeg vil ikke have, du siger sådan til mig.”
• “Lad mig være.”

Nogle gange kan det også hjælpe at øve sig i at gå væk fra situationen eller søge hjælp hos en voksen.

7. Søg professionel hjælp, hvis det er nødvendigt

Hvis mobningen fortsætter, eller hvis dit barn får det meget dårligt, kan det være nødvendigt at søge hjælp udenfor skolen. Det kan fx være via PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), Børnetelefonen, en psykolog eller en ordblindementor, hvis dit barn har særlige udfordringer.

8. Kend dine rettigheder

Som forælder har du ret til at kræve, at skolen handler på mobning. Hvis du oplever, at skolen ikke lever op til sit ansvar, kan du klage til kommunen eller til Den Nationale Klageinstans mod Mobning.

9. Pas på dig selv

Det kan være hårdt at stå på sidelinjen og se sit barn have det svært. Husk at tage vare på dig selv og søg støtte hos andre forældre, familie eller professionelle, hvis du har brug for det.

Mobning er aldrig barnets skyld, og ingen skal stå alene med det. Som forælder kan du gøre en kæmpe forskel – både for dit eget barn og for at skabe et bedre fællesskab i skolen. Det kræver mod og vedholdenhed, men du er ikke alene!

Vil det være en god ide at skrive e-mail når man har mobning i folkeskole eller uddannelse

Ja, det kan være en rigtig god idé at skrive en e-mail, hvis du oplever mobning i folkeskolen eller på en uddannelse – både som forælder, elev eller studerende. En skriftlig henvendelse har flere fordele og kan være et vigtigt skridt i processen med at få sat fokus på problemet og sikre, at der bliver handlet på det. Her får du en grundig gennemgang af, hvorfor det er en god idé, og hvordan du kan gribe det an.

Hvorfor er det en god idé at skrive en e-mail?

1. Du får dokumentation

Når du skriver en e-mail, har du sort på hvidt, at du har gjort opmærksom på problemet. Det kan være vigtigt, hvis sagen senere skal tages op med skoleledelsen, kommunen eller andre myndigheder. Mundtlige samtaler kan hurtigt blive glemt eller misforstået, men en e-mail kan du altid vende tilbage til.

2. Du kan formulere dig i ro og mag

Det kan være svært at få sagt alt det, man gerne vil, når man står i en svær situation. Ved at skrive en e-mail kan du tænke dig om og formulere dig præcist, så du får alle vigtige detaljer med. Du kan også få hjælp fra andre til at læse e-mailen igennem, inden du sender den.

3. Skolen eller uddannelsesstedet er forpligtet til at reagere

Ifølge dansk lovgivning har skolen eller uddannelsesstedet pligt til at handle, hvis de får kendskab til mobning. Når du skriver en e-mail, kan de ikke sige, at de ikke vidste noget. De skal tage din henvendelse alvorligt og lave en handleplan.

4. Du kan følge op og holde styr på forløbet

Med en e-mail har du mulighed for at følge op og minde skolen om, hvad I har aftalt. Du kan fx skrive: “Som vi aftalte i min mail den XX/XX, vil jeg gerne høre, hvordan det går med handleplanen.” På den måde kan du holde skolen fast på deres ansvar.

Hvad skal du skrive i en e-mail om mobning?

Det kan være svært at vide, hvordan man skal formulere sig. Her er nogle gode råd til, hvad du kan have med:

• Beskriv situationen: Fortæl, hvad der er sket, hvem der er involveret, og hvordan det påvirker dig eller dit barn.
• Vær konkret: Skriv datoer, tidspunkter og konkrete episoder, hvis du kan.
• Fortæl, hvordan det opleves: Beskriv, hvordan mobningen påvirker trivsel, læring og hverdag.
• Bed om handling: Skriv tydeligt, at du forventer, at skolen/uddannelsesstedet handler på sagen, og spørg, hvad de vil gøre.
• Bed om svar: Bed om at få en tilbagemelding inden for en bestemt tidsramme.

Eksempel på e-mail

Her er et eksempel på, hvordan en e-mail kan se ud:

Emne: Bekymring om mobning i 7.B Kære [lærer/skoleleder]Jeg skriver, fordi jeg er bekymret for mit barn, [navn], som går i 7.B. [Navn] har fortalt, at han/hun i længere tid har oplevet at blive drillet, holdt udenfor og talt grimt til af nogle af de andre elever. Det er især sket i frikvartererne og på sociale medier.[Navn] er blevet meget ked af det og har ikke lyst til at tage i skole. Jeg er meget bekymret for hans/hendes trivsel og læring.Jeg vil derfor bede om, at I undersøger sagen og sætter ind over for mobningen. Jeg vil også gerne høre, hvilke tiltag I vil tage, og hvornår vi kan forvente en opfølgning.På forhånd tak for hjælpen.Venlig hilsen
[Dit navn]

Hvem skal du skrive til?

Start med at skrive til klasselæreren eller kontaktlæreren. Hvis du ikke får svar, eller hvis du ikke oplever, at der sker noget, kan du skrive til skolelederen. På ungdomsuddannelser kan du skrive til studievejlederen, teamlederen eller rektor.

Hvad hvis du ikke får svar?

Hvis skolen eller uddannelsesstedet ikke reagerer, kan du sende en rykker. Skriv fx:
“Jeg skrev til jer den XX/XX om mobning, men har endnu ikke fået svar. Jeg vil gerne høre, hvordan I forholder jer til sagen.”

Hvis der stadig ikke sker noget, kan du tage sagen videre til kommunen eller Den Nationale Klageinstans mod Mobning.

Husk: Du har ret til at blive taget alvorligt

Mobning er aldrig i orden, og skolen/uddannelsesstedet har pligt til at handle. En e-mail er et vigtigt redskab til at sikre, at din stemme bliver hørt, og at der bliver taget hånd om problemet.

Har du brug for hjælp: Føler du uro, ensomhed eller bekymringer, kan børne tlf være en støtte. Her sidder voksne klar til at lytte til dine problemer og hjælpe dig. – Læs mere eller brug børnetelefonen