Hvorfor brug AI som ordblind?

Hvorfor brug AI som ordblind?

Det med at skulle lave grammatikkontrol, når jeg skulle skrive en rapport i skolen eller på uddannelsesstedet, var virkelig noget, jeg kunne bruge flere timer på, om det lød rigtigt eller ej.

Det med at få teksten til at virke flydende og præcis i forhold til indholdet af teksten. Det var virkelig mange timer på at få den rigtige betydning som ordblind, når jeg fx gik i gang med fx datamatikeruddannelsen.

Jeg kan huske, at jeg skrev omkring 30 sider, hvor jeg forklarede en masse om programmering og min idé i forhold til det, jeg lavede og opbyggede til fremvisning til eksamen.

Tidsbesparelse for mig som ordblind at bruge AI!

Jeg har kunnet fokusere på at lave rigtig godt indhold til de enkelte indlæg på Ordklar og have fokus på at få så meget med af det, som jeg gerne vil have i forhold til, at indholdet bliver fremvist efter mine egne ønsker!

Jeg har samtidig også kunnet skrive en lille tekst, fx: “Jeg vil gerne have feedback på det her, jeg har skrevet. Jeg vil gerne have AI’s syn på indholdet, og så vil jeg gerne have AI’s syn på, hvad jeg måske kunne tilføje eller fjerne fra teksten.

Og dermed være med til at forklare AI med korte og enkle ord: “Hvad kunne jeg gøre for at opnå xxxx?” eller måske bare: “Find stavefejl, ret dem, og få teksten til at få samme betydning.”

Adgang til viden og læring uden barrierer

For mig giver det en masse viden og læring uden at bruge 5-10 timer på at skrive bare en lille tekst. Det, du måske har læst indtil her og nu, ville jeg kunne have brugt 5-10 timer på bare at skrive og få det til at lyde rigtig godt.

Men hvis jeg kan få hjælp af Ordklar til at skrive en masse godt indhold for AI for ordblinde, så vil jeg virkelig gerne kunne spare en masse timer og samtidig få en utrolig god hjælp, som gør, at jeg som ordblind måske bare skal bruge 1-2 timer på at lave den her sides indhold.

Jeg er super meget for at være fortaler for, at ordblinde godt kan bruge AI i dag!

Personligt bruger jeg lige for tiden rigtig meget tale-til-tekst-værktøj, fx Cliary, som jeg har haft op og vende flere gange både her og på AI for ordblinde.

Tidligere har jeg fx skrevet: “Tale-til-tekst. Kender du det ord? – Personligt så tror jeg virkelig, at Cliaryhar har ramt „Toppen„. Og jeg mener „Toppen„, fordi det her med, at du kan tale til tekst både på dansk og engelsk.

Bro til bedre forståelse af komplekse tekster

Som ordblind kan det være svært at forstå eller skrive tekst – det føles som en mur af bogstaver, der ikke vil samarbejde. AI bliver en bro, der hjælper mig over.

Vi forstår alle tekster forskelligt, og det er helt normalt. Hvis jeg skriver “Facebook – Ordklar”, tænker du måske: “Hvad mener Jesper?” Jeg mener, du skal tjekke Ordklar’s Facebook-side ud – et sted for fællesskab og tips til os ordblinde.

AI kan læse opslag højt eller forklare dem enklere, så jeg ikke sidder fast. Det tager svære tekster, fx lange artikler, og gør dem overskuelige – fjerner støjen, så jeg ser det vigtige.

Nogle gange foreslår det endda ord, hvis jeg kæmper med at skrive. Det giver mig en følelse af at mestre noget, jeg før droppede.

På Ordklar kan jeg være med i snakken uden at bogstaverne stopper mig. AI er en hjælp, der gør rejsen lidt sjovere. Hvad tænker du selv om sådan en hjælper?

Kreativ støtte gennem AI til at udtrykke idéer

Som ordblind kan det være en udfordring at få tanker og idéer ned på papiret, især hvis stavning, grammatik eller strukturen i en tekst føles som en barriere.

AI kan fungere som en kreativ partner, der letter denne proces og gør det muligt at fokusere på indholdet frem for formen. For eksempel kan AI-værktøjer som chatbots eller skriveassistenter (f.eks. Grok eller lignende) hjælpe med at omdanne løse tanker til sammenhængende sætninger.

Hvis du har en idé, men kæmper med at formulere den, kan du beskrive den mundtligt eller i stikord til AI’en, som så foreslår en flydende tekst baseret på dine input.

Derudover kan AI hjælpe med at skabe en struktur i dit arbejde. Mange ordblinde oplever, at det er svært at organisere deres tanker i en logisk rækkefølge, hvilket kan gøre skriveprocessen frustrerende.

Her kan AI træde til ved at foreslå en disposition – fx en indledning, hovedpunkter og en afslutning – baseret på det, du vil sige.

Det kan være en gamechanger, fordi det fjerner noget af presset og giver en ramme, du kan bygge videre på.