Whocopied.me protects this content
3 tips til CD-Ord - Kom i gang med CD-Ord i dag! - Læs mere Opret nyheden: 07/02/2020

Jeg har bedt Vitec MV lave en artikel omkring CD-Ord. Den kommer her.

De tre O’er i CD-ORD

Er det virkelig rigtigt, når vi siger, at ’alle kan læse og skrive med vores læse- og skriveværktøj CD-ORD’?

Når vi er kække nok til at sige det, så er det fordi det er rigtigt for langt de fleste, der kæmper med ordblindhed. Og det skyldes tre helt basale funktioner i CD-ORD: Oplæsning, Ordforslag og OCR.

Her får du, på opfordring fra Ordklar, tre tips til at bruge de tre funktioner ekstra smart.

CD-ord Mac

 CD-ORD er til Windows- og Mac-computere. Her ses værktøjslinjen i Mac-versionen. <

Oplæsning – vidste du dét?

Dine ører kan læse alle typer af tekst med CD-ORDs oplæsningsfunktion: Skønlitteratur, faglitteratur, mails, opskrifter, tekster på andre sprog og meget mere. Det kræver blot, at teksten er eller kan gøres digital - for eksempel ved at du tager et billede af den. Oplæsning er en af de højst elskede funktioner i CD-ORD, fordi den giver dig adgang til al den viden, som findes på skrift – selv om du har svært ved at læse.

Under flaget på CD-ORDs værktøjslinje kan du vælge mellem forskellige ’profiler’, som hjælper dig med at få succes med at læse forskellige slags tekster og på forskellige måder: at nærlæse, at læse matematik, lystlæse eller læse tekster på engelsk, tysk eller et andet sprog.

For eksempel vil du opleve, at profilen til nærlæsning er indstillet til at læse ekstra langsomt, og at profilen til diktat udtaler enkeltord meget tydeligt. Vælger du den engelske profil, undgår du at få engelsk tekst læst op med kikset dansk udtale (noget, en del nybegyndere i CD-ORD har haft en tvivlsom oplevelse med).

Tip nr. 1: Læs, når du er på farten – ’Gem lydfil’

Med funktionen ’Gem lydfil’ får du en ekstra frihed til at læse ’med ørerne’. Her gemmer CD-ORD nemlig den almindelige tekst som en mp3-lydfil, så du kan tage din tekst med dig og høre den på din mobile afspiller.  Så kan du læse lektier, mails, nyhedsbreve eller historier, mens du går tur, laver mad eller kører bus.

Ordforslag – skriv ord du ikke kan stave til

Med det andet O, funktionen Ordforslag, vil CD-ORD, hjælpe dig med at finde det  ord eller den sætning, du er i gang med at skrive. CD-ORD giver dig en liste med ord, som kan passe ind i din tekst. Dét ord, CD-ORD anser for mest egnet i din tekst, står øverst på listen.

Er du i tvivl om det ord, CD-ORD foreslår, kan du køre musen henover ordet og få det læst op eller klikke på den lille lup og slå det op i ordbogen eller i Google Billedsøgning for at se betydningen.

Tip nr. 2: Brug Jokertegn

Jokertegnet (*) er en rigtig ’game changer’, der er særlig nyttig, når du skal skrive ord, der ikke staves, som de udtales. Her kan du indsætte jokertegnet som erstatning for den del af ordet, som du ikke kan stave til.
Fx kan du skrive fl*mus – og få ordforslaget: flagermus.

Se, hvordan det virker i videoen her:

OCR på den nemme måde

Ind imellem støder du på en tekst, hvor de enkelte bogstaver eller tegn ikke kan markeres – og så kan CD-ORD ikke læse teksten. Det gælder blandt andet, hvis du tager et billede af en fysisk tekst og overfører det til computeren. Det gælder også tit for tekster, der er gemt i pdf-format.

Det er her, du skal bruge det tredje O: Knappen OCR på CD-ORDs værktøjslinje. OCR står for Optical Character Recognition, som kan oversættes til ’optisk genkendelse af tegn’. Når du OCR-skanner, låser du op for teksten, så de enkelte tegn kan markeres.

Tip nr. 3: Billedlæser – her og nu-skanning af korte tekster

OCR-knappen egner sig til at skanne hele sider eller dokumenter, og det tager lidt tid. Derfor gælder vores sidste tip en let og hurtig måde at skanne små stykker tekst på: 

Det kunne være en illustreret opgave i matematikbogen eller et skema i en fil, hvor resten af teksten sagtens kan markeres og læses.

Med funktionen ’Billedlæser’ markerer du kun den lille tekstdel, du vil have læst op. Så tager skanningen kun et øjeblik.

Se video:


Husk, at de fleste af disse tips også kan bruges i CD-ORDs ’søsterprogram’ IntoWords, som virker på mobile enheder – iPad, iPhone og Android smartphone og tablets.